Sastre dropper Vuelta'en

Carlos Sastre stiller næppe op til næste års Vuelta a Espana. Den tidligere CSC-stjerne satser på Giro'en og Tour'en

Carlos Sastre håber på at møde Lancde Armstrong på de franske landeveje. (Foto: AP)
Carlos Sastre håber på at møde Lancde Armstrong på de franske landeveje. (Foto: AP)

Når verdens bedste cykelryttere til næste år skal gøre de spanske landeveje usikre under det legendariske etapeløb Vuelta a Espana, så bliver det uden hjemmebanefavoritten Carlos Sastre.

Således bekræfter han torsdag overfor L'Equipe, at han vil satse på Giro d'Italia og forsvaret af den gule trøje i Tour de France.T

- Der er en meget stor chance for, at jeg ikke kører Vuelta næste år. Mine mål for sæsonen er Giro d'Italia og Tour de France. Jeg kan ikke se mig selv køre tre store etapeløb på én sæson, siger Carlos Sastre ifølge TV2 til den franske sportsavis.

Det endelige program bliver dog først fastlagt på Cervelos' træningslejr i december, men allerede nu indrømmer Tour-vinderen, at han håber på at skulle dyste mod legendariske Lance Armstrong, der som bekendt har bebudet, at han vil gøre comeback.

- Jeg har enorm respekt for Lance Armstrong, men nu må vi se, om han kører Touren eller ej. Nu må vi se, hvad der sker, når han kommer i gang med sæsonen, siger Sastre, som håber, at Armstrong at møde amerikaneren i Frankrig.

- Da han var på toppen, kørte han kun et af de store etapeløb på en sæson. Jeg kan ikke forestille mig, at han vil køre to nu. Det har jeg aldrig set ham gøre, så det tvivler jeg på, at han vil, slutter Sastre.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere