Tysk tv belæres om Tour de France

Den tyske tv-station ARD har ikke noget grundlag for at droppe sine direkte transmissioner fra Tour de France, lyder det fra magtfuld tv-sammenslutning

De tyske tv-stationer kan ikke bare stoppe Tour de France-dækningen, mener EBU-præsidenten. De er forpligtede. (Foto: Getty Images)
De tyske tv-stationer kan ikke bare stoppe Tour de France-dækningen, mener EBU-præsidenten. De er forpligtede. (Foto: Getty Images)

Efter de seneste dopingsager, hvor både tyske og østrigske ryttere var involveret, truede de tyske tv-stationer ARD og ZDF med at stoppe den direkte transmission fra Tour de France.

Men den går ikke, mener Fritz Pleitgen, der er præsident for den magtfulde europæiske samarbejdsorganisation indenfor tv og radio, EBU.

Pleitgen begrunder det med, at begge tv-stationer er bundet af kontraktlige forpligtigelser med Tour-arrangøren, ASO, frem til 2011.

- Både ARD og ZDF skrev i januar under på kontrakter, der dækker perioden 2009-2011 for et beløb på seks millioner euro om året, slår Fritz Pleitgen fast.

EBU-præsidenten understreger samtidig, at ARD's forsøg på at bryde kontrakten med Tour de France-arrangørerne strider mod EBU's regler.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere