Den italienske cykelrytter Danilo Di Luca (Vine Fantini) er blevet suspenderet efter at være blevet testet positiv for EPO. Det bekræfter den internationale cykelunion UCI.
Testen blev udført i hans hjem 29. april umiddelbart før starten på dette års Giro d'Italia, hvor han et par gange har markeret sig.
Giroens kongetape aflystDen 37-årige veteran, der i 2007 vandt Giro d'Italia og har sejre i klassikere som Lombardiet Rundt, Amstel Gold Race, Flèche Wallonne, Liège-Bastogne-Liège og Milano-Torino, blev under Giro d'Italia 2009 ligeledes taget for doping med præparatet CERA, der også er et EPO-produkt, og hans andenplads i det års løb blev senere annulleret.
Det vil hans øjeblikkelige 26. plads i dette års Giro dermed også, og Di Luca kan oven i hatten se frem til livsvarig karantæne, hvis også B-prøven viser sig positiv. Di Luca afsonede nemlig i 2007 - efter sin Giro-sejr - en karantæne på tre måneder, efter at være involveret i en dopingsag, der omfattede lægen Carlo Santuccione, som Di Luca flittigt benyttede sig af.
Lars Bak: Aflysning er det eneste rigtigeHans nuværende hold Vini Fantini tilbød ham en kontrakt, der blev underskrevet blot tre dage før den positive test, og den tillid, holdet viste ham dengang, er blevet groft misbrugt, siger sportsdirektør Luca Scinto.
- Manden er gal. Han har brug for behandling, andet er der ikke at sige. Vi gav ham en ny chance, og sponsorerne viste ham tillid. Dette er måden han betaler os tilbage. Det er helt tosset, at ryttere tror, de kan slippe af sted med det, siger han.
Det er den anden dopingsag i dette års Giro d'Italia, efter at franskmanden Sylvain Georges efter syvende etape afleverede en urinprøve med Heptaminol.