Hver dag sidder tv-seere klistret til skærmen for at følge cykelrytterne gennem Frankrig. Oftest ledsaget af Dennis Ritter, Jørgen Leth og Rolf Sørensen som de Tour-kyndige eksperter og kommentatorer, der gennem flere timers talestrøm følger rytterne og seerne sikkert i mål på dagens Tour-etape.
Det har fået Politiken til at sætte deres cykel-elskende tv-redaktør, Henrik Palle, til at anmelde indsatsen fra de tre. Og det er her, Rolf Sørensen får de hårde ord med på vejen.
Rolf er Ren-kampagne fortsætter trods indrømmelseHall of Shame: Danmarks sjoveste dopingbenægtere
For mens der er ros til Jørgen Leths 'messende mytologisering' og Rolf Sørensens faktuelle ekspertviden, så går det helt galt et sted ifølge Henrik Palle.
- Men der er en lille ting - et aberdabei, som man sagde i operetterne. Og det er selvsamme Sørensens ulidelige og tilsyneladende også utøjlelige trang til at inddrage sine egne bedrifter i ordstrømmen, skriver han i anmeldelsen.
Se listen: De slog sig i Tourens massestyrtJaksche: Åben doping hos Riis
Ingen er i tvivl om, at Rolf har vundet meget og prøvet det meste, og derfor gider vi ikke høre om det igen og igen, mener Palle. Og hvorfor gider vi ikke høre det igen?
- Fordi det - måske uafvidende - antager karakter af dumt blær og ligegyldigt pral. Store kvinder og mænd bør ikke have nødig konstant at gøre opmærksom på deres meritter for at stive sig af. De skulle meget gerne hvile i sig selv. For hvis ikke de gør det, hvad så med os andre småfolk, som hverken har vundet det ene eller det andet, men blot en gang cyklet til Helsingør i modvind? Så Rolf: Drop selvpromoveringen og nøjes med at være den fremragende kommentator, du primært er, skriver han i sin anmeldelse.
Hvad synes du om årets Tour-kommentatorer? Deltag i afstemningen og debatten herunder.
Sådan fungerer sprintertoget