En enkelt ung cykelrytter brugte Post Danmark Rundt til at gøre opmærksom på sig selv i en grad, som sjældent er set. Slet ikke af en 20-årig.
De store cykelhold kendte godt navnet Magnus Cort Nielsen, men ikke i en grad, som fik eksperterne til at tabe kæben, som de gjorde i lørdags.
Cort efter ny sejr: I dag gjorde jeg det selvDanmarks Cykle Unions sportschef Lars Bonde forventer, at Magnus Cort får svært ved at holde cykelholdene væk i de kommende uger og måneder.
- Han er blevet et oplagt emne for de store hold. Jeg kan allerede mærke det på interessen fra sportsdirektørerne. Før Post Danmark Rundt ville jeg have sagt, at han skulle vente et år, siger Danmarks Cykle Unions sportschef Lars Bonde.
- Nu bliver vores opgave måske i stedet for at rådgive ham, så han vælger det rigtige hold. Vi kender jo mekanismerne, og nu kan det blive svært at holde på ham, fortsætter Lars Bonde.
Favoritterne igen snydt af dansk stortalentEn af de sportsdirektører, som er imponerede, er Garmin-Sharps danske sportsdirektør Johnny Weltz. Hvis han havde haft en kontrakt med til Danmark, havde han formentlig udfyldt den, og afleveret den til Magnus Cort.
- Det, han lavede i Odsherred, var vildt imponerende. Alle kan angribe, men det er fandeme ikke mange, som kan fuldføre det, som han gjorde. Ham vil vi gerne skrive kontrakt med, siger Johnny Weltz.
Magnus Cort fra Team Cult Energy vandt to etaper i sidste uges Post Danmark Rundt. Den ene ved at angribe og køre solo fra et jagtende felt de sidste 500 meter.
Cult-boss: Magnus Cort overrasker eller brænder sammenEn præstation, som også imponerede en garvet professionel som Lars Bak (Lotto).
- Han kan nemt blive professionel nu. Han har niveauet til det. Men det kan også være klogt nok at vente et år, siger 33-årige Bak.