Freire til Kyllingen: Undskyld eller sagsanlæg

Spanieren Oscar Freire vil have Michael Rasmussen til at undskylde og trække påstand om doping tilbage

Oscar Freire og Michael Rasmussen kørte sammen på det famøse Rabobank-mandskab i 2007. (Foto: Michel Euler/AP)
Oscar Freire og Michael Rasmussen kørte sammen på det famøse Rabobank-mandskab i 2007. (Foto: Michel Euler/AP)

Michael Rasmussen risikerer at få et brev fra en spansk advokat en af dagene, hvis ikke han trækker en påstand i sin nye bog helt tilbage.

Det er eks-kollegaen Oscar Freire, der er rasende over at blive anklaget for doping i forbindelse med Tour de France i 2007, hvor han ligesom Rasmussen kørte for Rabobank-teamet.

Rasmussen hævder, at hele holdet var dopet ved den lejlighed, og det passer ikke, siger Freire, der kørte med i de seks første etaper det år, inden han måtte trække sig på grund af siddesår.

- Jeg håber, at han kan bevise det, for ellers må jeg handle på det, siger Freire til nyhedsbureauet EFE ifølge as.com.

Se også: Kyllingen til nægterne: Jo, I dopede jer

Freire hævder, at han har været i kontakt med Rasmussen, som forsvarer sig med, at han ikke nævner spanierens navn direkte i bogen. Men det er ikke godt nok for Freire.

- Han kan skrive om sig selv eller om dem, som han har set dope sig, men ikke hele holdet. Det tillader jeg ikke, siger Freire.

Trækker lidt i land
EFE har talt med Michael Rasmussen, som angiveligt trækker en smule i land i forhold til sin oprindelige påstand og frikender holdets to spaniere.

Ud over Freire kørte også Juan Antonio Flecha for det hollandske mandskab under Touren i 2007.

Se også: Det sagde Kyllingen: Fældede stjerner for åben skærm

- Der var tale om organiseret doping, men det omfattede ikke alle ryttere.

- Jeg har aldrig set Oscar Freire dope sig. Heller ikke Flecha, han vidste heller ikke noget, siger Rasmussen ifølge as.com.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere