Riis-sponsor drømmer om Formel 1

Saxo Banks direktør, Lars Seier Christensen, overvejer at kaste sine sponsorkroner efter et Formel 1-hold i fremtiden

Den cykelglade bankdirektør, Lars Seier Christensen (her sammen med Bjarne Riis), overvejer at kaste sine sponsorkroner efter Formel 1 fremover (Foto: Claus Bonnerup)
Den cykelglade bankdirektør, Lars Seier Christensen (her sammen med Bjarne Riis), overvejer at kaste sine sponsorkroner efter Formel 1 fremover (Foto: Claus Bonnerup)

Der bliver tale om væsentligt andre og flere hestekræfter, hvis den danske investeringsbank Saxo Bank fremover skal supplere eller erstatte cykelsponsoratet af Team Saxo-Tinkoff med et tilsvarende for et Formel 1-hold.

Saxo Banks direktør, Lars Seier Christensen, lufter i hvert fald i et nyt interview sine tanker om et muligt sponsorat inden for den ypperste af motorsportens discipliner.

- Jeg vil gerne prøve kræfter med Formel 1, men jeg er nødt til at finde en beskeden måde, jeg kan prøve det af på, siger bankdirektøren til avisen The National.

Se også: Tinkov-rådgiver: Vi forhandler med Riis



Se også: Saxo Bank støtter Riis: Kyllingen er utroværdig

Seier Christensen har i weekenden været til et kundearrangement og overværet Formel 1-løbet i Abu Dhabi, hvor han har talt med den lokale avis:

- Der er en mulighed for, at man vil se os som en lille sponsor. I alle sportsgrene er man nødt til at være med i toppen, så det skal være for et af de største hold.

Lars Seier Christensen forklarer, at Saxo Banks sponsorat af Bjarne Riis’ cykelhold har været med til at profilere banken på det internationale massemarked siden aftalen i 2008.

Og det er i det lys, at interessen skal ses.

Se også: Saxo-Tinkoff afviser: Vi har ikke solgt holdet



Se også: Magnussen-manager: Vi forhandler med flere F1-teams

Lars Seier Christensen og Saxo Bank har ifølge kommunikationschef Kasper Elbjørn løbende - også før de kastede sig over cykelsporten i 2008 - kigget på mulighederne for et Formel 1-sponsorat. Det fortæller han til Ekstra Bladet.

I første omgang blev det vurderet for dyrt. Men nu åbner bankdirektøren op for, at det kunne blive aktuelt i fremtiden.

Saxo Bank er dog fortsat engageret i Bjarne Riis' cykelhold, som de har lavet en etårig kontrakt med, der gælder til og med 2014-sæsoen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere