'Doping er en skidegod forretning'

Organisationerne bag cykelrytterne bærer deres store del af ansvaret, mener Michael Rasmussen

Så længe pengene får lov at bestemme, bliver rytterne ved med at dope sig, mener Michael Rasmussen. (Foto: Linda Johansen)
Så længe pengene får lov at bestemme, bliver rytterne ved med at dope sig, mener Michael Rasmussen. (Foto: Linda Johansen)

Da Michael Rasmussen mandag sendte sin selvbiografi 'Gul feber' på gaden, var det med håbet om, at der kommer større fokus cykelsportens virkelige problem. Det er i hans optik ikke, at der er ryttere, der doper sig - men at der er et enormt apparat bag dem, der mere eller mindre opfordrer dem til det.

- Det største incitament har været at bidrage til opgøret med cykelsportens hykleri, sådan så vi i fremtiden kan undgå, at der kommer denne enorme forargelse, hver gang en rytter bliver testet positiv. Hver gang er det et enestående tilfælde, og han bliver hængt ud som det sorte får og stigmatiseret af en hel kultur i det samfund, han er en del af.

- Det her stikker jo langt dybere. Og det er det, der er den interessante vinkel på det. Hvorledes har organisationerne i cykelsporten været klar over det her, og hvor stor har involveringen fra holdenes side været, siger Michael Rasmussen.

Se også: Chokeret over Kyllingens anklage: Det er absurd!

Han hænger i sin bog hidtil 'rene' ryttere som eksempelvis Frank Høj og Nicki Sørensen ud som dopingsyndere, men det drejer sig ikke om dem, påpeger Michael Rasmussen.

- De enkelte ryttere, der bliver nævnt i bogen, er jo kun bisætninger i det store billede. Der er det jo langt mere interessant, at man via store sponsorater kan købe sig aflad hos UCI. For det er jo godt for forretningen.

- Og når så den enkelte rytter bliver for stor en belastning, kan han godt ofres. Der blev ikke gjort noget ved Lance Armstrong i de syv år, han vandt Touren, hvor der sikkert ikke har været en eneste på UCI’s kontor, der ikke har været klar over, at han var dopet til op over begge ører. Men han fik verdens supermagt til at interessere sig for at køre på cykel. Det var en skidegod forretning.

- Det samme har været tilfældet for mig - om end i en lidt mindre målestok, siger han og kommer med et eksempel, der er mere present.

Se også: Kyllingen: Dét skulle jeg aldrig have gjort



Se også: Kyllingen til nægterne: Jo, I dopede jer

For på det ellers proaktive Garmin-Sharp-mandskab har bossen Jonathan Vaughters ifølge Rasmussen forsøgt at holde hånden over Giro d’Italia-vinderen fra 2012, Ryder Hesjedal, der også bliver omtalt i Rasmussens bog.

- Jonathan Waughters ’glemte’ jo sidste år, da han sendte David Zabriskie, Christian Vandevelde og Tom Danielson til bekendelse, at få sendt sin Giro d’Italia-vinder med i den ombæring. Det fik jo en ret stor konsekvens og udstiller endnu engang systemet: Hvad er godt for forretningen her?

- Og det siger jeg på trods af, at jeg tror, at Jonathan Vaughters er en af dem, der gerne vil det godt.

- Du tror, at det var bevidst?

- Ja, han har vidst, at Ryder Hesjedal har taget doping siden 2008, da han kom til holdet. Det har han selv udtalt.

- Men som sagt tror jeg, at Jonathan Vaughters er en af dem, der vil det godt for cykelsporten og forsøger at gøre det rigtige, men han har problemer med at navigere rundt i denne her verden.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere