Det sagde Kyllingen: Fældede stjerner for åben skærm

I et interview med 21 SØNDAG fortalte Michael Rasmussen, at han ser sig selv som en af de mest troværdige i cykelsporten og revsede samtidig tidligere holdkammerater

Michael Rasmussen lægger kortene på bordet i ny bog. Der kom en smagsprøve i 21 Søndag på DR. (Foto: Claus Bonnerup)
Michael Rasmussen lægger kortene på bordet i ny bog. Der kom en smagsprøve i 21 Søndag på DR. (Foto: Claus Bonnerup)

Det længe ventede Michael Rasmussen-interview, der tog udgangspunkt i ekscykelrytterens nye bogudgivelse, er netop løbet over skærmene i de danske hjem

I magasinet 21 SØNDAG på DR lagde den tidligere Rabobank-profil kortene på bordet og gav en forsmag på de detaljer, man kan se frem til at læse mere om selvbiografien 'Gul feber', der udkommer mandag.

Nedenfor kan du se et udpluk af de vigtigste citater, Michael Rasmussen diskede op med i løbet af søndagens interview.

BESLUTNINGEN OM AT TAGE DOPING:

- Hvis jeg begynder at fortryde de otte dage (i gul trøje, red.), så skulle jeg også fortryde de 25 år, jeg havde dedikeret op til, og det gør jeg ikke.

- På det tidspunkt i mit liv, hvor jeg vælger aktivt at tage doping, har jeg allerede lagt så mange stopskilte ned undervejs.

Se også: Se billederne: Her ankommer Kyllingen

- Jeg snød. Jeg havde skruet på de håndtag, der kunne drejes på. Også det håndtag, der hed doping. Det er ikke ok at snyde, men jeg følte, at det var det, der skulle til.

- Jeg har jo levet med et tunnelsyn i rigtig mange år. Det, det handlede om, var at vinde. Alt det, der forgik ude omkring mig, det har været flimmer. Andre folks følelser er blevet tilsidesat. Jeg har været enormt egoistisk for at opnå de resultater, som jeg har opnået undervejs.

BEVÆGGRUNDENE FOR BOGEN: VAR DET ET SPØRGSMÅL OM INDTJENING?

- Hvis det var på grund af det(penge, red.), så er de vidst dyrt solgte.

- Hvis vi for alvor vil bekæmpe doping, så bliver vi nødt til at lægge alle kortene på bordet. Jeg løber en stor risiko ved at navngive de her personer.

Se også: Rasmussen: Er en af de allermest troværdige i cykelsporten

- De personer, der bliver nævnt i bogen, har bare været en del af det. En del af min historie og historik som har haft med doping at gøre.

NICKI SØRENSENS BENÆGTELSER I FORHOLD TIL DOPINGMISBRUG

- Jeg er helt sikker på, at Nicki Søresen har været dopet. Manden hev 120.000 enheder epo ind på et apotek i Spanien.

- På et senere tidspunkt fortalte han mig faktisk, at han var blevet nervøs for de her dopingundersøgelser, der var i Italien, så han havde gravet det ned i haven.

Se også: Saxo-Tinkoff afviser: Vi har ikke solgt holdet

ROLF SØRENSEN HAR KALDT RASMUSSEN FOR EN STIKNARKOMAN I FORHOLD TIL DOPINGMISBRUG, MENS SØRENSEN OMVENDT SÅ SIG SELV SOM EN FESTRYGER:

- Jeg bliver en lille smule stødt (over den udmelding, red.). Vi andre har måske nærmere betragtet ham som kæderyger.

OL I ATHEN 2004:

- Det, jeg husker, er, at der er en, som spørger ’er der nogen, der har noget at køre på til på lørdag?’ Frank Høj rækker hånden i vejret og siger, 'den klarer jeg'.

TROVÆRDIGHEDEN:

- Jeg er helt med på, at det kan være et problem. Lige nu anser jeg mig selv for at være en af de allermest troværdige personer i cykelsporten. Fordi nu tager jeg skraldet én gang for alle.

- Jeg har stadigvæk en ambition om at drive et cykelhold i fremtiden. Og det sidste jeg vil er at drive det på de betingelser, jeg selv har kørt under. Jeg vil ikke være i stand til at leve med at skulle drive et cykelhold som Rabobank.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere