Hollandsk stjerne: Rasmussen er en frustreret taber

Michael Rasmussen påstande om, at hele Rabobanks Tour-mandskab i 2007 var dopet har givet genlyd rundt om i verdenen

Michael Rasmussen ankommer til DR-byen søndag. Det var her, han i en livechat skrev, at hele Rabobank holdet i 2007-touren var dopede (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Michael Rasmussen ankommer til DR-byen søndag. Det var her, han i en livechat skrev, at hele Rabobank holdet i 2007-touren var dopede (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Michael Rasmussen anklagede et helt cykehold, da han i en chat på dr.dk skrev, at hele Rabobanks hold til Tour de France i 2007 var dopet. Først måtte han ud og undskylde over for Oscar Freire og Juan Antonio Flecha, som danskeren alligevel ikke havde set tage doping.

Nu bliver han også angrebet af en af de andre ryttere fra det mandskab. Den hollandske Orica-Greenedge-rytter Pieter Weening siger i dag til den hollandske avis Telegraaf:

- Han tabte retssagen mod Rabobank, hvilket har gjort ham meget frustreret. Desperate tider fører til desperate metoder. Rasmusen finder på en en ny forklaring hver gang. Han fortalte noget andet, da han var under ed i en retssal. Det er tydeligt, at han er frustreret over, at han tabte sagen mod Rabobank, siger Peter Weening.

Pieter Weening (Foto: AP)
Pieter Weening (Foto: AP)

Se også: Gul feber i Australien: Kræver svar af hollandsk stjerne



Se også: Freire til Kyllingen: Undskyld eller sagsanlæg

Michael Rasmussen havde anlagt erstatningssag, fordi han efter eget udsagn gik glip af fyrstelige summer, da holdet tilbage i 2007 rev ham ud af Tour de France på et tidspunkt, hvor han havde sikret den gule trøje og var tæt på den samlede sejr.

Han hævder nemlig, at hollænderne udmærket var bekendt med, at han - i modsætning til, hvad han hævdede i sine 'whereabouts' - ikke trænede i Mexico, men i Spanien og Italien.

I første omgang vandt Kyllingen sagen og blev tilkendt erstatning på knap 4,3 mio. kr. - selvom han krævede 42 mio. kr. Men Rabobank ankede og vandt, og derfor skulle Rasmussen betale de 4,3 mio. kr. tilbage igen.

Michael Rasmussen udgav mandag sin bog 'Gul feber', hvor han fortæller sin historie om doping i cykelsporten.

Se også: Gemte sig fra politiet: Her er Kyllingens hemmelige dæknavn

Michael Rasmussen ankommer til DR Byen søndag aften (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) Sport og Spil Sportschef: Hahaha, Rasmussen! Sportschef: Hahaha, Rasmussen!

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere