E-mail til Armstrong-bøddel: Du er en død mand

En 60-årig mand har erklæret sig skyldig i at have sendt dødstrusler til Travis Tygart, Formanden fra USADA, de amerikanske anti-doping myndigheder.

Armstrong-fans har lagt anti-doping formand for has. (Foto: George Burns)
Armstrong-fans har lagt anti-doping formand for has. (Foto: George Burns)

Da Lance Armstrong endelig indrømmede, at han havde været dopet i store dele af sin karriere, var det blandt andet efter stort pres fra de amerikanske anti-doping myndigheder, USADA.

USADA's formand Travis Tygart er efterfølgende blevet lagt for had af Armstrongs mange fans.

Se også: Armstrong bakker op: Kyllingen rammer plet

Og mange af disse er gået til så ekstreme yderligheder, at de har sendt formanden dødstrusler.

Nu står en af dem, en 60-årig mand, til en fængselsstraf på op til fem år, efter at han har erklæret sig skyldig i at have truet formanden, skriver cyclingnews.

FBI havde sporet den e-mail manden havde sendt til Tygart, og der blev bestemt ikke lagt fingre imellem i truslen.

- Jeg håber, at du har livvagter og en skudsikker vest. Du er en død mand. Du ved slet ikke, hvad du har gjort, stod der i trussels-mailen, som blev læst op i retten.

Se også: Sådan ku' Armstrong være sluppet for dopingsag

Manden kan få op til fem år i fængsel og en bøde på over en million kroner.

Det er den anden fan, som kommer for retten for trusler mod Tygart. En mand for Florida er blevet kendt skyldig og skal have sin straf til januar.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere