Bo Hamburger: Bjarne Riis vidste vi dopede os

Presset på Bjarne Riis vokser og vokser - nu lægger Bo Hamburger nye kræfter i presset på den danske cykelboss

(Foto: Claus Bonnerup)
(Foto: Claus Bonnerup)

- Bjarne vidste det. På alle de hold, jeg kørte på, vidste sportsdirektørerne det. Det var en del af kulturen.

- Bjarne Riis var en del af det. Bo Hamburger var en del af det. Vi må alle tage vores del af ansvaret for det.

Sådan siger Bo Hamburger til TV2 fredag morgen, og det bakker godt op om udsagnene i Michael 'Kyllingen' Rasmussens afslørende cykelbog 'Gul Feber', der udkom i mandags, og det øger presset på den danske ejer af Team Saxo-Tinkov. Et pres som Bjarne Riis endnu ikke har vist tegn på at bukke under for eller bare kommentere.

Se også: Kyllingen: Der kommer altid en dopingregning

Bo Hamburger kørte under Bjarne Riis i starten af dette årtusinde, da holdet bar navnet CSC. Dengang blev han fanget i dopingkontrollen for brug af EPO, men blev senere frikendt på grund af en teknikalitet.

Se også: Kyllingen: Hyklerisk at udstøde mig

Fyret blev han dog af Bjarne Riis, og Bo Hamburger kom aldrig tilbage på topniveau. Siden udgav han bogen 'Den største pris – en cykelrytters bekendelser' i 2007, hvor Hamburger indrømmer sit tidligere dopingmisbrug.

Misbruget stoppede Bo Hamburger i egen version i foråret 1997. Alligevel står han dog som testet positiv for brug af EPO hele to gange under Tour de France i 1998.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere