Riis imponeret: Dansk stortalent får kontrakt

Jesper Hansen får toårig kontrakt hos Team Saxo Tinkoff efter flere flotte præstationer i efteråret

Bjarne Riis under VM i landevejscykling. (Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan)
Bjarne Riis under VM i landevejscykling. (Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan)

Efter en succesfuld periode som såkaldt stagiaire i efteråret, har Jesper Hansen nu fået tilbudt kontrakt hos Team Saxo Tinkoff.

Det meddeler det danske cykelhold torsdag.

23-årige Hansen, der betragtes som et stort talent, leverede en flot præstation i USA Pro Challenge, hvor han hev en sjetteplads hjem blandt de unge ryttere - og blev nummer 26 i det samlede klassement.

Han imponerede også med en samlet syvendeplads i Glava Tour of Norway, hvor han kørte for det danske kontinentalhold, Team Cult Energy.

- Jesper har vist os, at han er klar til at træde over i det professionelle felt efter nogle imponerende præstationer som stagiaire for vores hold. Han er stadig ung i gamet og skal udvikle sig, men hvis han kan fortsætte sine fremskridt, så ser jeg et meget stort potentiale i ham, fortæller holdejer Bjarne Riis.

- Han er en fantastisk klatrer, og jeg tror, han kan blive en fantastisk etapeløbsrytter i fremtiden. Så jeg er selvfølgelig meget glad for, at han bliver en del af vores hold i de kommende år, siger Riis.

De to parter er blevet enige om en toårig aftale.

1 af 2 Jesper Hansen under Post Danmark Rundt. (Arkivfoto: Claus Bonnerup)
2 af 2 Bjarne Riis under VM i landevejscykling. (Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere