Der har været spekulationer fremme om, at Bjarne Riis forsøgte at afhænde sit cykelhold, så det ikke får konsekvenser, hvis han får en karantæne i den store dopingundersøgelse, Anti Doping Danmark og Danmarks Idræts-Forbund, er i gang med.
Men hvis det er holdejerens motivation for at sælge og efterfølgende tiltræde som team manager, så har han skudt sig selv i foden.
Se også: Vanvittige Tinkov: Ville have betalt 10 gange så megetI hvert fald er Morten Mølholm, der er udviklingchef i Danmarks Idræts-Forbund, forundret over at høre det i den sammenhæng.
- Det her er rent hypotetisk. Men hvis han står til en karantæne som følge af undersøgelsen, så vil han ikke kunne fungere som sportsdirektør. Det er parallelt til situationen med Michael Rasmussen. Han vil ikke kunne udføre sportslige opgaver på holdet.
- Men han vil faktisk godt kunne være holdejer – så længe han ikke blander sig i det sportslige.
- Så jeg kan ikke følge de spekulationer om, at det skulle være på grund af vores undersøgelse, siger han til Ekstra Bladet.
Se også: Avis: Tinkov ansætter RiisDer forventes ingen konklusioner i dopingsagen i år.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.