Riis indrømmer: Har nok haft for mange danske ryttere

Ikke alle danskere på Bjarne Riis’ cykelhold havde fået kontrakt, hvis ikke han havde været boss, erkender den nu tidligere holdejer

Der var ingen danske rytter epå Team Saxo-Tinkoff under sommerens Tour de France - hvilket ikke mindst ramte Chris Anker Sørensen. (Foto: Claus Bonnerup)
Der var ingen danske rytter epå Team Saxo-Tinkoff under sommerens Tour de France - hvilket ikke mindst ramte Chris Anker Sørensen. (Foto: Claus Bonnerup)

LONDON (Ekstra Bladet): Det er fortid med et dansk cykelhold i verdensklasse. Og det er dermed fortid med en ’lettere’ udslusning i den benhårde ProTour for unge danske talenter.

Det indrømmede Bjarne Riis i London umiddelbart efter, at han havde offentliggjort sin beslutning om at sælge sit livsværk, Riis Cycling.

Se også: Riis sælger sit livsværk til Tinkov

Der indrømmede han, at han fra tid til anden formentlig har givet et dansk talent en kontrakt, uden at den var decideret sportslig motiveret.

- Ja, vi har måske engang imellem haft et par ekstra danskere, fordi vi ikke kan løbe uden om, at vi har været et dansk baseret hold, siger Bjarne Riis.

På trods af, at det var dansk baseret, så har han altid set sit hold med internationale briller. Og det vil han blive ved med.

Men det betyder ikke, at der ikke kan komme danskere på det kommende Team Tinkoff-Saxo.

- Hvis de er gode nok. Jeg vil ikke kigge uden om Danmark, og det vil jeg aldrig nogensinde gøre. Men vi skal også være realistiske. Det er et internationalt hold, og det har det altid været, siger Bjarne Riis, der har fået garantier for, at han stadig er ansvarlig for at hente ryttere til holdet.

Se også: Tinkov: Fantastisk for Bjarne og mig



Se også: Ekspert om Riis-salg: Skidt for dansk cykling



Se også: Contador: Vi har begravet stridsøksen

0 kommentarer
Vis kommentarer