Giga-karantæne til tysk doper

Den tyske cykelrytter Patrick Sinkewitz er blevet idømt otte års karantæne efter sin anden positive dopingdom

Patrick Sinkewitz - her i aktion for T-Mobile i 2007 - er blevet idømt otte års karantæne for sin anden dopingforseelse. (Foto: AP/Michael Probst)
Patrick Sinkewitz - her i aktion for T-Mobile i 2007 - er blevet idømt otte års karantæne for sin anden dopingforseelse. (Foto: AP/Michael Probst)

Tyske Patrick Sinkewitz fandt ingen nåde i den internationale sportsdomstol CAS, der mandag idømte ham en otte år lang karantæne. Han var ellers i første omgang blevet frifundet af det tyske cykelforbund, men frifindelsen blev anket til CAS af de tyske antidopingmyndigheder.

Det skete efter, at han i 2011 som den første cykelrytter nogensinde blev testet positiv for væksthormon, HGH.

Se også: Breschel fældet af en madras

CAS holdt fast på, at der 'tydeligt var klargjort, at atletens blodprøver afslørede spor af HGH'.

Karantænen blev så hård, da det var Sinkewitz' anden. Umiddelbart inden Tour de France i 2007 blev han testet positiv for testosteron. Dengang var han en kommende stjerne for det tyske storhold T-Mobile.

Han fik et års karantæne, da han samarbejdede med antidopingmyndighederne, men siden har han aldrig haft tur i den igen.

Se også: Tour-kongen genvinder titel i Oman

De senere år har han kørt for det lille kroatiske hold Meridiana-Kamen Team, og han er i år blevet nr. to i det kuperede italienske løb Trofeo Laigueglia.

33-årige sinkewitz skal formentlig afsone karantæne fra dengang forseelsen blev begået - 27. februar 2011 - hvilket betyder, at han igen kan konkurrere i foråret 2019. til den tid vil han være fyldt 38, så det er stærkt tvivlsomt, om han kommer i konkurrence igen.

0 kommentarer
Vis kommentarer