Super-enkeltstart af Contador sikrer samlet sejr

Alberto Contador vandt Baskerlandet Rundt efter en overbevisende enkeltstart

Champagne til Alberto Contador, der med en flot enkeltstart forsvarede førertrøjen i Baskerlandet Rundt, som han vandt samlet for tredje gang. (Foto: PA)
Champagne til Alberto Contador, der med en flot enkeltstart forsvarede førertrøjen i Baskerlandet Rundt, som han vandt samlet for tredje gang. (Foto: PA)

Alberto Contadors fremragende form i dette forår blev understreget, da han med en andenplads på den afsluttende enkeltstart i Baskerlandet Rundt sluttede øverst på podiet i det spanske cykelløb.

Det er tredje gang i karrieren, at han vinder løbet, og dermed udbyggede han også føringen på dette års World Tour-rangliste.

Alberto Contador gik ind til sidste etape - en kuperet tidskørsel på 26 kilometer - med et forspring på 12 sekunder til Alejandro Valverde på andenpladsen.

Se også: Vuelta-vinders vilde uheld: Smadrede lunge og ribben

Men også Omega Pharma-Quick Steps Michal Kwiatkowski kunne true Tinkoff-Saxo-kaptajnens samlede sejr.

Contador afviste dog alle angreb på førertrøjen, mens konkurrenterne ikke cyklede op til deres bedste.

Kwiatkowski var otte sekunder langsommere end Contador, og Valverde dryssede sin podieplads væk med en tid, der var mere end et minut langsommere end sin landsmand.

Se også: Saxo: Derfor har vi en bjergrytter med på brosten

Kun Tony Martin var stærkere end Contador og kom i mål i en tid, der var syv sekunder hurtigere end løbets samlede vinder.

Alberto Contador har i år også vundet Tirreno-Adriatico og blev nummer to i både Catalonien Rundt og Algarve Rundt.

0 kommentarer
Vis kommentarer