Andy Schleck jagter selvtillid før Touren

Andy Schleck kunne godt bruge en topplacering, inden det går løs i Tour de France til sommer

Det er længe siden, at Andy Schleck har været blandt de 10 første, der er kommet over stregen i et cykelløb.

Helt præcist er luxembourgeren ikke noteret for en top-10-placering siden Tour de France i 2011, og derfor kniber det en smule med selvtilliden, indrømmer han.

- Jeg var uheldig at styrte i Amstel Gold Race i søndags, men efter Liége-Bastogne-Liége kører jeg Romandiet Rundt, og så fortsætter forberedelserne frem mod Touren.

Se også: Valverde vinder Flèche Wallonne for anden gang

- Jeg træner en hel del og lægger en masse timer i det, så hvis jeg kunne lave et resultat, ville det være godt rent mentalt, siger han til AFP.

Andy Schleck har haft svært ved at holde sig på cyklen og gennemføre de løb, han deltager i. Senest måtte han udgå af onsdagens Fleche Wallonne efter endnu et styrt.

Se også: Tinkoff-Saxo-rytter slipper for dopingkarantæne

Problemerne for Tour-vinderen fra 2011 begyndte for alvor i 2012, hvor han brækkede bækkenet, og siden har han været langt fra topformen.

Det lykkedes dog lige præcis at klemme sig ind i top-20 i sidste års Tour de France.

Men måske kan han vise andre takter i søndagens Liege-Bastogne-Liege. Det er i hvert fald et løb, som han vandt tilbage i 2009, og hvor han fire gange er sluttet i top-seks.

0 kommentarer
Vis kommentarer