Schweizer vinder forkortet etape i Romandiet

Schweizeren Michael Albasini vandt første etape af Romandiet Rundt trods flot angreb af Vincenzo Nibali

Michael Albasini vandt onsdag en forkortet etape. (Arkivfoto: AP)
Michael Albasini vandt onsdag en forkortet etape. (Arkivfoto: AP)

Schweizeren Michael Albasini (Orica-Greenedge) vandt den forkortede første etape af cykelløbet Romandiet Rundt.

Albasini vandt spurten i Sion efter en hård afslutning, hvor franskmanden Thomas Vöckler angreb og lignede en vinder indtil de sidste meter.

Polakken Michal Kwiatkowski fører fortsat løbet efter sin sejr på tirsdagens prolog.

Første etape skulle oprindeligt have været løbets længste på 203 kilometer indeholdende en tur forbi Simplon-passet i 2.025 meters højde. Men et kraftigt snefald på bjerget betød, at etapen måtte skæres ned til kun 88 kilometer, så rytterne måtte transporteres i tog fra Ascona til Sion.

En kort etape var til gengæld garanti for angreb, og en af Tour de France-favoritterne, Vincenzo Nibali, kørte væk omtrent 10 kilometer før mål og satsede kraftigt på en nedkørsel.

Derfor formede sig et reelt forfølgelsesløb mellem hovedfeltet og Nibali. Den duel tabte italieneren.

Løbet slutter søndag.

0 kommentarer
Vis kommentarer