To danskere skal køre Giro for Tinkoff-Saxo

Chris Anker Sørensen og Christopher Juel Jensen kører Giro d'Italia for Team Tinkoff-Saxo i de kommende uger

Chris Anker Sørensen skal køre Giro d'Italia. (Foto: Claus Bonnerup)
Chris Anker Sørensen skal køre Giro d'Italia. (Foto: Claus Bonnerup)

Årets første grand tour, Giro d'Italia, begynder på fredag i Belfast i Nordirland, og de 22 hold har nu offentliggjort deres udvalgte ryttere til den italienske rundtur.

Bjarne Riis' tidligere hold, Team Tinkoff-Saxo, har fundet plads til to danskere ryttere, Chris Anker Sørensen og Christopher Juul-Jensen. For sidstnævnte er der tale om debut i grand tour-sammenhæng.

Se også: Angst cykelstjerne hjerteopereret

Holdet stiller med to ligestillede kaptajner i skikkelse af irske Nicolas Roche og polakken Rafal Majka. Sidstnævnte sluttede på en syvendeplads i løbet i 2013.

- Vores hovedmål er et godt resultat i det samlede klassement til enten Rafa eller Nico. Vores sekundære mål er at vinde en etape, hvis muligheden byder sig. Gennem hele løbet vil vores fokus være på at støtte vores kaptajner i kampen for at lave et top-fem-resultat i klassementet, siger sportsdirektør Lars Michaelsen til holdets hjemmeside.

Se også: Cykelstjerner misser Giroen - blev nægtet visum

De fem resterende ryttere på holdet er Michael Rogers, Pawel Poljanski, Evgeny Petrov, Ivan Rovny og Jay McCarthy.

Michael Rogers stod til at få en dopingkarantæne efter at være blevet taget for det forbudte stof clenbuterol i oktober, men for to uger siden blev australieren frikendt og er klar til at køre.

Se også: Topsprinter ville slås med Greipel

Årets Giro d'Italia tæller i alt tre danskere. Lars Bak er det sidste danske islæt. Han kører for Lotto-Belisol.

0 kommentarer
Vis kommentarer