Kyllingen er færdig i cykling

Michael Rasmussen er internationalt set isoleret og bliver enten ignoreret eller latterliggjort, siger ekspert og afskriver Rasmussen i fremtidens cykelsport

Efter sine indrømmelser og udleveringer har Michael Rasmussen ikke længere end plads i international cykelsport, mener engelsk ekspert. (Foto: Thomas Sjørup)
Efter sine indrømmelser og udleveringer har Michael Rasmussen ikke længere end plads i international cykelsport, mener engelsk ekspert. (Foto: Thomas Sjørup)

Når erstatningssagen mod Rabobank om et par måneder er afsluttet, vil Michael Rasmussen forsvinde ud af billedet i international cykelsport, og hans drøm om at vende tilbage efter karantæne og som sportsdirektør lede et hold i Tour de France vil vise sig at være et luftkastel.

Det vurderer den britiske journalist, forfatter og cykelekspert Daniel Friebe, som kender international cykling ud og ind.

- For mig at se har han ingen chance overhovedet for at vende tilbage på noget niveau i cykelsporten som sportsdirektør ud over i Danmark, siger Daniel Friebe.

- Der er 20-30-40 personer i cykelsporten, der har magten til at afgøre, hvem der bliver sportsdirektør eller teammanager, og jeg kan ikke komme i tanke om en eneste, der ville give Michael Rasmussen en chance.

Læs også:

Se også: Kyllingen: Derfor udleverede jeg Menchov

Baggrunden for Friebes dystre spådom er, at Rasmussen internationalt har en helt anden status, end han har i Danmark. Herhjemme er han enten hadet eller elsket, men i udlandet er han ingen af delene.

Der er han nærmere ligegyldig, siger Daniel Friebe.

- Hvis ikke de ignorerer ham, så latterliggør de ham. Mange anser ham for at være på niveau med Riccardo Riccò ( italiensk dopingklovn, red.), siger Daniel Friebe.

- Alt det der med Mexico var latterligt, og til sidst blev det tragikomisk.

Se mere:

Se også: Menchov afviser: Det er ikke sandt, Michael

Det blev en vittighed. Måske er det ikke retfærdigt, for han gjorde bare, hvad mange andre også gjorde. Men det er nu engang bare realiteterne, at det hele blev komisk.

- Jeg tror, at folk i dag ser på Rasmussen som en samvittighedsløs skurk, en desperado. Når man kigger på omfanget af hans doping og de produkter og metoder, han brugte, så ser man en mand, der overskred alle grænser.

- Jeg tror, han har bevæget sig så langt ud, at der ikke er nogen tilgivelse for ham, og på den måde ligner han også Riccardo Riccò, siger Daniel Friebe.

Læs mere:

Se også: Dom afsiges inden Touren

- Rasmussens eget hold kunne vel vokse sig stort og rykke op i hierarkiet? - Vil holdets sponsorer virkelig give holdet midler til at køre Giro d'Italia eller Touren? Det kan man betvivle. Holdejeren ( Claus Hembo, red.) lyder som en flamboyant karakter, og den type holdejere holder typisk ikke ret længe. De forsvinder relativt hurtigt ud af sporten igen.

- Hvis han ( Hembo, red.) er Rasmussens eneste mulighed for at nå sit mål, så har Rasmussen i høj grad brug for en Plan B, og jeg kan ikke se, hvad den skulle bestå i, siger Daniel Friebe.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere