Nicki bedste dansker i Paris-Nice

Den danske mester i enkeltstart, Jakob Fuglsang, kørte en beskeden prolog i Paris-Nice, hvor veteranen Nicki Sørensen var dagens hurtigste dansker

Arkivfoto: AP/Laurent Cipriani
Arkivfoto: AP/Laurent Cipriani

En prolog på blot 2,9 kilometer i Paris-forstaden Houilles gav søndag det første fingerpeg om, hvem der har noget at skyde med i årets udgave af det prestigefyldte Paris-Nice, og noget overraskende tabte danske Jakob Fuglsang (Astana) 12 sekunder til dagens vinder, franskmanden Damien Gaudin fra Europcar.

Bedste dansker blev i stedet veteranen Nicki Sørensen fra Team Saxo-Tinkoff, som kørte fem sekunder hurtigere end favoritten Fuglsang.

Gaudin kørte distancen i tiden 3 minutter og 37 sekunder, mens Fuglsang brugte 3'49. De 12 sekunder bliver næppe udslagsgivende i den samlede stilling, når løbet slutter på søndag på Col d'Èze-stigningen nordøst for Nice, men det er helt sikkert ikke det signal, Fuglsang selv ønskede at sende fra sine første kilometer som kaptajn på et World Tour-hold.

Læs også: Se også: Fuglsang: Jeg skal ikke vinde Touren i år Fuglsang: Jeg skal ikke vinde Touren i år

En trøst er det for Fuglsang, at også amerikaneren Tejay van Garderen (BMC), som må regnes som storfavorit i årets Paris-Nice, også kørte en halvskidt prolog. Han var blot et sekund hurtigere end Fuglsang.

Også Saxo-Tinkoff-rytterne Mads Christensen, Matti Breschel og Michael Mørkøv kørte de 2,9 kilometer hurtigere end Fuglsang. Saxo-rytteren Anders Lund og Lotto-rytteren Lars Bak kørte distancen 21 sekunder langsommere end Damien Gaudin, der var en så overraskende vinder, at fransk tv ikke var opmærksom på ham, og ikke transmitterede billeder af hans temporidt i Houilles.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere