Nicki: Vi vinder næppe Paris-Nice

Team Saxo-Tinkoff jonglerer med tre hold næsten samtidig, og det betyder, at holdet til Paris-Nice formentlig ikke er stærkt nok til at sikre sejren, siger veteranen Nicki Sørensen

Nicki Sørensen. (Foto: Claus Bonnerup)
Nicki Sørensen. (Foto: Claus Bonnerup)

Sæsonens første World Tour-løb på europæisk grund, Paris-Nice, ender højst sandsynligt ikke med sejr til det danske Team Saxo-Tinkoff. Det vurderer Nicki Sørensen, som tidligere har kørt løbet for Bjarne Riis' hold i 2005, 2009 og 2011.

- Vi har tredobbelt løbsprogram i disse dage, og det klart stærkeste hold kører Tirreno-Adriatico, siger Nicki Sørensen. Det tredje løb er det belgiske Driedaagse van West-Vlaanderen, der begynder fredag.

- I Paris-Nice er det Nicolas Roche (nyindkøbt irsk toprytter, red.), vi kører for i klassementet, mens det nok er Matti Breschel, vi satser på, når det gælder etapesejre.

Læs også:

Se også: Riis vrager Nicki til Touren

- Men hånden på hjertet, så vinder vi næppe løbet. Vi kan ikke have ambition om at vinde samlet, for det er et virkelig hårdt løb, og jeg tror ikke, at Nicolas er klar til at køre med om sejren, siger Nicki Sørensen.

Den tjekkiske toprytter Roman Kreuziger, der som Roche er ny mand på Saxo-Tinkoff, skulle have kørt Paris-Nice, men han er rykket til det italienske Tirreno-Adriatico, der begynder på onsdag.

- Han har døjet med lidt sygdom og har så bedt om lidt mere tid til at komme sig helt, siger Nicki Sørensen. Som erstatning for Kreuziger stiller Mads Christensen op i løbet og dropper til gengæld Driedaagse van West-Vlaanderen.

Læs også:

Se også: Contador slipper for at vidne i Fuentes-sag

Nicki Sørensen regner ikke med selv med at præstere noget uforglemmeligt i Paris-Nice.

- Formen er fin nok, men jeg er ikke helt skarp nok til at lave et stort resultat lige nu, siger Nicki Sørensen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere