Verdensmester knuste konkurrenterne

Tempokongen Tony Martin var suveræn på den afsluttende enkeltstart i Volta ao Algarve - Fuglsang med fremme i Ruta del Sol

Tony Martin knuste al modstand på enkeltstarten og tog dermed den samlede sejr i volta ao Algarve. (Foto: AP)
Tony Martin knuste al modstand på enkeltstarten og tog dermed den samlede sejr i volta ao Algarve. (Foto: AP)

En manko på 28 sekunder gav inden den afsluttende enkeltstart tyske Tony Martin tro på en podium-placering i det portugisiske etapeløb Volta ao Algarve - hvis altså formen var god.

Det skulle vise sig, at det var den.

For Omega Pharma-Quick Step-rytteren vandt enkeltstarten over 34,8 km i helt og alædeles suveræn stil og kørte sig ikke bare på podiet, men helt til tops.

Læs også:

Se også: Wiggins skal bare tabe 12 kg

I mål var tempofænomenet hele 1.07 minutter foran holdkammeraten Michal Kwiatkowski og 1.15 foran RadioShack-rytteren Jesse Sergent.

Dermed kunne tyskeren kåres som en suveræn vinder 58 sekunder foran Kwiatkowski og 59 sekunder foran Vacansolieils Lieuve Westra.

Læs også:

Se også: Mesterens debut: En omgang røvfuld

Længere mod nord på den Iberiske halvø blev der også kørt tempokørsel - om end noget kortere.

For i Andalusien indledte Jakob Fuglsang sin sæson ved at blive nummer 14 på den seks km lange prolog i Ruta del Sol. Den danske Astana-kaptajn var 12 sekunder langsommere end den forsvarende mester Alejandro Valverde fra Movistar, der var to sekunder foran Simon Spilak fra Katusha og fire sekunder foran Garmins Tyler Farrar.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere