Lander: Mange klap på Dannebrogs-skulderen

Den danske mester fik flere lykønskninger med sin flotte trøje fra sine nye kolleger i det professionelle cykelfelt

Der blev lagt mærke til Sebastian Lander i den danske mestertrøje i hans første professionelle løb. (Foto: Iggy Franklin)
Der blev lagt mærke til Sebastian Lander i den danske mestertrøje i hans første professionelle løb. (Foto: Iggy Franklin)

En hård debut i det professionelle felt i Trofeo Laigueglia blev gjort lidt nemmere for Sebastian Lander undervejs på de 196,5 km.

For den danske mester luftede for første gang på allehøjeste plan den Dannabrogs-trøje, han ved DM i Hammel i sommer vandt retten til at bære et års tid frem.

Læs også:

Se også: Mesterens debut: En omgang røvfuld

Og det blev bemærket.

- Der var mange udenlandske ryttere, der kom op og sagde tillykke til mig. Det var meget fedt, siger Sebastian Lander til Ekstra Bladet.

Læs også:

Se også: Hushovd tilbage med sejr

Han er stolt over at køre i den rød-hvide trøje, selv om han umiddelbart ikke ligner en på sit BMC-mandskab.

- Jeg synes, at det er megablæret. Det var en fed fornemmelse, da jeg tog den på, siger Sebastian Lander, der dog også må erkende, at en mestertrøje ikke kun skaber glæde - men også et konkret problem.

- I forplejningen er det noget lort. For alle hjælperne står og kigger efter en rød og sort trøje - ikke efter en rød og hvid, siger den danske mester, der dog fik noget at spise og drikke i det norditalienske.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere