Kaos truer igen: Katusha fik medhold i retten

Katushas har fået medhold i deres klage. Saxo-Tinkoff kan komme i klemme og miste deres World Tour-licens

Glæde hos Alexander Kristoff og resten af Katusha-mandskabet ovenpå dagens CAS-afgørelse (Foto: Thomas Sjørup)
Glæde hos Alexander Kristoff og resten af Katusha-mandskabet ovenpå dagens CAS-afgørelse (Foto: Thomas Sjørup)

Hvad nu?

Det spørgsmål stiller ikke så få følgere af cykelsporten sig selv og andre netop nu, efter CAS i dag har meddelt, at den har omstødt UCI's beslutning om at udelukke Katusha fra World Touren. Beslutningen er blevet offentliggjort her og nu uden begrundelse på grund af sagens presserende karakter.

Med dagens afgørelse fra den internationale sportsdomstol er der påny kaos i sporten, for beslutningen betyder, at det russiske mandskab igen kan få lov at køre de største løb på kalenderen, men CAS' afgørelse betyder også, at et nyt hold kommer i fare for at miste deres World Tour-licens.

For UCI har allerede meldt ud, at unionen kun ville have 18 med på World Touren, med dagens dom er Katusha det 19. hold i rækken.

Se også:

Se også: Riis kan stadig miste sin licens

Det kan altså betyde, at danske Saxo-Tinkoffs licens kan komme i fare igen, for mandskabet var nemlig et af de sidste hold, der modtog en WT-licens.

Det er dog set før, at 19 hold har konkurreret i World Touren. Det nu lukkede Phonak-mandskab blev udelukket i 2005, det schweiziske hold ankede til CAS, fik medhold og blev 'taget til nåde' uden at et andet hold røg ud.

UCI har netop udsendt en pressemeddelelse, hvor de meddeler, at unionen tager CAS' afgørelse til efterretning og anerkender den. De vil nu evaluere konsekvenser af den afgørelse og vil i de kommende dage melde ud, hvad det får af betydning.

[

Astana

BMC Racing Team

Cannondale

Lampre – Merida

Omega Pharma – Quick Step Cycling Team

ORICA GreenEDGE

Sky Procycling

Vacansoleil-DCM Pro Cycling Team

Movistar Team

AG2R La Mondiale

Euskaltel Euskadi

Blanco Pro Cycling

Garmin Sharp

Team Argos–Shimano

Team Saxo – Tinkoff

FDJ

Lotto Belisol

RadioShack-Nissan

Og altså nu igen - Katusha

]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere