Kyllingen: Sådan snød jeg dopingkontrollen

Påpasselighed og et godt kendskab til egen krop og dopingmidler gjorde Michael Rasmussen til en 'ren rytter' i de mange test, han gennemgik

Michael Rasmussen har aldrig taget store chancer som doper. Derfor var det nemt for ham at snyde kontrollerne. (Foto: Claus Bonnerup)
Michael Rasmussen har aldrig taget store chancer som doper. Derfor var det nemt for ham at snyde kontrollerne. (Foto: Claus Bonnerup)

I den sidste del af sin lange karriere var Michael Rasmussen underlagt det antidopingprogram, cykelsporten hylder som den store frelser: Det biologiske pas.

Ved hjælp af blodprøver indsamlet over en længere periode skulle bio-passet kunne afsløre manipulation af blodet, men i Rasmussens tilfælde beviste passet kun, at det ikke kan afsløre dopingsyndere.

Han var bloddopet frem til marts 2010, og han brugte desuden ulovlige stoffer for at holde sig på sit højest mulige niveau, men trods talrige dopingkontroller blev han aldrig afsløret.

Læs også:

Se også: Kyllingen bloddopede sig selv

– Men nogle produkter kunne jo spores. Epo, for eksempel.

– Ja, men det var bare et spørgsmål om at stoppe med at tage det i tide. Desuden har jeg aldrig været en rytter, der har taget chancer. Jeg har altid været meget påpasselig.

– I mange år var der desuden ikke kontroller uden for konkurrence. Da de kom til i 2004, komplicerede det tingene lidt, men jeg var ikke udpræget nervøs for at gå til dopingkontrol.

– Men man skal bare huske på, at selv om det biologiske pas måske ikke er den perfekte løsning, så kommer sandheden for en dag på et eller andet tidspunkt, siger Michael Rasmussen.

– Selv om jeg var dopet i 13 år og undgik at blive fældet, så kunne sandheden ikke skjules til sidst. Derfor er mit bedste råd til alle: Hold jer fra doping. Det er forkert, og sandheden kommer frem før eller siden, siger Michael Rasmussen.

1 af 2 Når Michael Rasmussen kunne undgå at blive testet positiv - som her ved etapesejren på Col d'Aubisque - var det fordi, han stoppede med at tage epo i tide. Blodtransfusionerne kunne ikke spores i 2007. (Foto: Claus Bonnerup)
2 af 2 Michael Rasmussen har aldrig taget store chancer som doper. Derfor var det nemt for ham at snyde kontrollerne. (Foto: Claus Bonnerup)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere