Det kan godt være, at skeletterne fortsætter med at vælte ud af skabene i professionel cykelsport.
Blandt andre amerikaneren Lance Armstrong og danske Michael Rasmussen er på det seneste blevet udstillet som dopingmisbrugere over en lang årrække.
Trods dopingskandaler fra tid til anden fortsætter den massive dækning af sporten, og senest har TV2 sikret sig rettighederne til at vise etapeløbet Giro d'Italia fra 2013-15.
Det betyder, at tv-stationen i de næste tre år kan vise verdens tre største etapeløb, eftersom TV2 også har rettighederne til at vise Tour de France og Vuelta a España.
Se også:
Se også: Giro d'Italia dropper storhold- Giro d’Italia var en stor succes for Danmark og for TV2, da løbet i 2012 blev indledt historisk med tre etaper i Danmark, siger TV2's sportschef, Frederik Lauesen, til stationens hjemmeside.
- Seerne fulgte løbet både i Danmark og i Italien med stor interesse, og derfor har vi arbejdet hårdt på at kunne sende både Giroen, Touren og Vueltaen på TV2 i de kommende år, siger han.
Giro d'Italia bliver kørt fra den 4. maj, mens Tour de France begynder den 29. juni.
Etapeløbstrilogien bliver afsluttet med Vuelta a España, der begynder den 24. august.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.