Tavshed koster Riis dyrt

Bjarne Riis er på syvende måned tavs som graven, selv om omfanget af fortidens doping på hans hold vokser. - Det kan ødelægge hans omdømme, vurderer ekspert

Bjarne Riis holder stadig tand for tunge. (Foto: Claus Bonnerup)
Bjarne Riis holder stadig tand for tunge. (Foto: Claus Bonnerup)

Michael Rasmussen var massivt dopet, da han i 2002 kørte for Bjarne Riis på Team CSC. Det indrømmede den nu pensionerede bjergrytter på januars sidste dag, men stadig har ingen hørt fra Riis.

Hvordan kunne han undgå at vide noget? Det og mange andre spørgsmål skriger på svar, men Riis holder fast i tavsheden som pressestrategi, som han har gjort det siden september, da Tyler Hamilton i sin bog ’Det hemmelige løb’ udpegede Riis som manden, der dirigerede hans bloddoping.

Se også: Riis fredet i Fuentes-sag

Det er en strategi, der kan blive mere og mere kostbar, som tiden går, for mistanken om urent trav går ikke bare væk af sig selv. Den vokser derimod og undergraver Riis’ troværdighed dag for dag.

Det vurderer Jess Myrthu, der er ekspert i strategisk kommunikation og indehaver af rådgivningsfirmaet Jøp, Ove & Myrthu.

Kortsigtet løsning
- Tavshed er ikke en gangbar strategi. Tavshed er en meget kortsigtet løsning, siger Jess Myrthu.

- På meget, meget kort sigt kan tavshed være en udmærket strategi, men det er altid kun en kortsigtet løsning.

Se også: Hamilton: Spyt ud, Riis

- Det er meget vanskeligt at forstå, hvorfor Bjarne Riis vælger denne løsning, for det kan kun efterlade befolkningen med den opfattelse, at han har noget at skjule, siger Myrthu.

Han vurderer, at Riis’ gentagne afslag på at kommentere Hamiltons beskyldninger samt dopingindrømmelser fra andre tidligere Riis-ryttere kun forværrer hans omdømme.

- Hver eneste gang, han siger ’ingen kommentarer’, så forstærkes formodningen om, at han har noget at skjule, siger Myrthu.

Se også: Avis: 'Løvernes Konge' var også dopet

- Riis kan vel mene, at beskyldningerne er så latterlige, at de ikke er værd at beskæftige sig med?

- Det kan han, men så er det lige netop det, han skal sige til offentligheden. Hvis man har rent mel i posen, har man ikke noget problem med at svare. Det er kun svært at svare, hvis melet er grumset, siger Myrthu.

Læs mere i Ekstra Bladet tirsdag...

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere