Avis: 'Løvernes Konge' var også dopet

La Gazzetta Dello Sport skriver i dag, at Mario Cipollini var dopet, da han vandt VM i 2002

Mario Cipollini krydsede gang på gang stregen som hurtigste mand. (Foto: AP/Michael Pugh)
Mario Cipollini krydsede gang på gang stregen som hurtigste mand. (Foto: AP/Michael Pugh)

'Løvernes Konge' var også dopet - Mario Cipollini.

Det skriver i hvert fald den italienske sportsavis La Gazzetta Dello Sport i dag ifølge nyhedsbureauet AP om supersprinteren, der trak sig tilbage i 2008 efter en enkelt comebacksæson.

Den nu 45-årige italiener er blevet sat i forbindelse med dopinglægen Eufemiano Fuentes i den igangværende Operation Puerto-sag om bl.a. bloddoping af en række sportsfolk.

Læs også:

Se også: Løvernes konge slår fast: Jeg vil cykle

Gazzettaen bringer i dag en række dokumenter, der angiveligt skulle vise, at Cipollini under dæknavnet 'Maria' skulle have brugt en række forskellige dopingmetoder, da han vandt VM i 2002.

Cipollini skulle ifølge den italienske sportsavis have benyttet sig af både bloddoping, epo og steroider.

Læs også:

Se også: Spansk cykelstjerne suspenderet

Sprinteren vandt i sin karriere hele 42 etaper i Giro d'Italia og 12 etaper i Tour de France. Derudover blev han verdensmester i Belgien i 2002 og vandt desuden fire gange en af klassikerne - tre gange Gent-Wevelgem og en gang Milano-Sanremo.

Cipollini har ingen kommentarer til artikklen, skriver nyhedsbureauet AP.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere