Cavendish fuldendte fire på stribe

Sprinteren Mark Cavendish vandt den fjerde etape på stribe og sikrede sig den samlede sejr ved Tour of Qatar

Mark Cavendish blev den samlede vinder af Tour of Qatar. Foto: Corbis
Mark Cavendish blev den samlede vinder af Tour of Qatar. Foto: Corbis

Den engelske supersprinter Mark Cavendish viser storform fra begyndelsen af 2013. Fredag fuldendte han et bemærkelsesværdigt fire på stribe, da han for fjerde etape i streg kørte først over målstregen ved etapeløbet Tour of Qatar.

Inden fredagens afsluttende etape førte han også løbet i den samlede stilling med 15 sekunder, og han øgede blot ved at også vinde den sidste etape. Det er hans første samlede sejr for sit hold.

Læs også:

Se også: Cavendish rundbarberer konkurrenterne igen

Englænderens hold, Omega Pharma-Quick-Step, styrede den 116 kilometer lange etape, der blev afsluttet med en rundstrækning i hovedstaden, Doha. Ingen konkurrenter kunne true Cavendish i den afsluttende spurt.

Mark Cavendish vandt foran Yauheni Hutarovich og Barry Markus.

Den spektakulære præstation lover godt for Cavendishs VM i 2016, der køres i netop Qatar. Her vil den på det tidspunkt 31-årige Cavendish kunne se frem til en flad rute, som da han vandt VM i København i 2012.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere