Firma kræver 66 mio. kr. af Lance Armstrong

Den vanærede eks-cykelrytter hives i retten af forsikringsfirma, som vil have 66 millioner kroner tilbage

Søgsmålene mod Armstrong fortsætter (Foto: AP)
Søgsmålene mod Armstrong fortsætter (Foto: AP)

Den tidligere amerikanske cykelstjerne Lance Armstrong, som i sidste måned indrømmede at have dopet sig til sine syv sejre i Tour de France, slæbes i retten af et amerikansk forsikringsfirma.

SCA Promotions, som firmaet hedder, kræver 12 millioner dollar - svarende til 66 millioner kroner - tilbage af Armstrong.

Læs også:

Se også: Lance Armstrong amok med beskyldninger

Pengene dækker den bonus, som firmaet udbetale Armstrong for dennes Tour-sejre i 2002, 2003 og 2004.

- Tiden er kommet for hr. Armstrong til at tage konsekvenserne af sine handlinger, skriver SCA Promotions ifølge nyhedsbureauet AFP i en pressemeddelelse.

41-årige Lance Armstrong vandt Tour den France syv år i træk fra 1999 til 2005. Han er blevet frataget sine Tour-sejre på baggrund af en rapport sidste år fra det amerikanske antidopingagentur, Usada.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere