Cavendish urørlig i Qatar: Snupper sejr og føring

Der var for anden dag i træk ingen, der kunne slå sprinteren Mark Cavendish i Tour of Qatar

Cavendish har også fart i cyklen i 2013 (Foto: AP)
Cavendish har også fart i cyklen i 2013 (Foto: AP)

Den stærke sprinter Mark Cavendish viste onsdag på ny god form, da han tog sin anden spurtsejr i træk i Tour of Qatar.

Briten, som cykler for det belgiske Omega-Pharma-Quick Step-hold, vandt fjerde etape foran hollandske Barry Markus og italieneren Andreas Guardini på den 160 kilometer lange etape.

Cavendish overtog også den samlede føring i løbet og er nu to sekunder foran BMC-rytteren Brent Bookwalter.

I finalen gik Team Saxo-Tinkoff frem i feltet med en håndfuld andre hold for at bringe udbryderne tilbage i folden. Holdejer Bjarne Riis kunne se sin sprinter Jonathan Cantwell slutte på sjettepladsen.

Se mere:

Se også: Cavendish også kørt ned

- Det var virkelig hektisk på de sidste tre kilometer, hvor farten blev skudt i vejret, og kombineret med den stærke vind og rundkørslerne var det en farlig cocktail, og jeg er derfor glad for at kunne være med helt fremme på opløbsstrækningen.

- Mine holdkammerater gjorde et fantastisk stykke arbejde. Vi havde aftalt at køre for mig i finalen, og de holdt mig ude af vinden under hele etapen.

- Selvfølgelig ville jeg gerne have tilbagebetalt med en sejr, men jeg gav den alt, hvad den kunne trække, siger australske Cantwell til holdets hjemmeside.

Etapeløbet slutter på fredag.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere