Stopper hos Kyllingen: Det har været træls

Rasmus Guldhammer skifter væk fra Christina Watches

Det kørte ikke på skinner hos Kyllingen og co. (Foto: Thomas Sjørup)
Det kørte ikke på skinner hos Kyllingen og co. (Foto: Thomas Sjørup)

For få år siden var han Danmarks måske mest lysende cykeltalent, og alle spåede ham en endog meget stor fremtid i cykelverdenen. Han fik kontrakt med det nu lukkede storhold HTC-Columbia, men fik det aldrig til at fungere, da han skiftede til de professionelles rækker.

Rasmus Guldhammer vendte derfor hjem til Danmark i et forsøg på at genfinde cykelglæden.

Se mere:

Se også: Guldhammer vil tilbage på toppen

Inden denne sæson fik han kontrakt med ambitiøse Christina Watches-Onfone, hvor Michael Rasmussen er med i ejerkredsen. Men det ophold blev bestemt ingen succeshistorie. Tværtimod.

Næsten ingen resultater, og et ærgerligt ophold, gør, at Guldhammer nu igen skifter cykelhold.

- Jeg har fundet et nyt hold og har netop underskrevet kontrakten for næste sæson, siger 23-årige Rasmus Guldhammer til Horsens Folkeblad.

Tiden hos Kyllingen blev bestemt ikke en optimal oplevelse, fortæller rytteren:

Se også:

Se også: Stortalent kritiserer Team Saxo Bank

- Jeg havde det fint med sportsdirektør Michael Blaudzun hos Team Christina Watches, men efter at han stoppede, har det været en træls tid på holdet, siger Rasmus Guldhammer. Økonomisk har det heller ikke været noget særligt. Det er udlændingene og ikke mig, der er løbet med de største lønninger på holdet, forklarer han til avisen.

Ifølge Horsens Folkeblad bliver det Team Blue Water, der overtager den lyshårede rytter.

0 kommentarer
Vis kommentarer