Contadors triumf komplet

Spanieren forsvarede som ventet sin førertrøje på sidstedagen af Vuelta a España - tysk sprinterkomet vinder igen på den afsluttende sprint

Alberto Contador vinder for anden gang i karrieren etapeløbet Vuelta a España. (Foto: Tim de Waele/Corbis)
Alberto Contador vinder for anden gang i karrieren etapeløbet Vuelta a España. (Foto: Tim de Waele/Corbis)

Helt som forventet blev der ingen forskydninger i stillingen på sidstedagen af Vuelta a España, da feltet på 21. dagen af det spanske etapeløb i dag ramte Madrid på en 115 km lang etape fra Cercedilla.

Dermed kan Saxo bank-Tinkoff Bank-kaptajnen Alberto Contador lade sig krone som samlet vinder af løbet med 1,16 minuts afstand til landsmanden Alejandro Valverde, 1,37 til Joaquim Rodriguez og hele 10,16 minutter til Team Sky-stjernen Chris Froome på fjerdepladsen.

Det er anden gang, Contador vinder det spanske etaspeløb, og i alt er han noteret for fem sejre i de store etapeløb.

Læs også:

Se også: Dansk sejr i Frankrig

Løbet var blot Contadors andet efter sin karantænedom efter en kort visit til det hollandske løb Eneco Tour i begyndelsen af august.

Efter indledende paradekørsel, hvor Contador slap for uheld, blev der endelig kørt om sejren, da feltet nåede en rundstrækning i Madrid. Og her viste den tyske sprinterkomet John Degenkolb fra Argos-Shimano sig igen stærkest, da han vandt den afsluttende spurt og dermed kunne notere sig for sin femte etapesejr i årets løb.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen