Ny pragtpræstation af Lasse Norman

Cykelrytteren Lasse Norman Hansen vandt lørdag aften en sølvmedalje ved World Cup-løbet i Manchester

Lasse Norman tog lørdag endnu en triumf på den tohjulede. (Arkivfoto: Jens Dresling)
Lasse Norman tog lørdag endnu en triumf på den tohjulede. (Arkivfoto: Jens Dresling)

Det blev til endnu en dansk medalje for Danmark ved weekendens World Cup-løb i den engelske by Manchester.

Fredag aften vandt det danske 4000-meter-landshold bronze, hvor blandt andre Lasse Norman Hansen var en del af kvartetten.

Se også: Dansk cykelkvartet vinder bronze

Og banerytteren Lasse Norman Hansen snuppede lørdag aften endnu en medalje - denne gang en sølvmedalje i det 30 kilometer lange pointløb. Ireren Martin Irvine tog guldet.

Der blev kørt 12 spurter i alt, og det lignede på et tidspunkt en guldmedalje for Lasse Norman Hansen, som var i spidsen efter otte af spurterne.

Se også: Årets cykelrytter: Flot år sikrer hård kamp om titel

Martin Irvine sluttede dog bedst af og vandt tre spurter i rap og gik forbi Lasse Norman Hansen. Martin Irvine vandt med blot tre point ned til danskeren. Italieneren Elia Viviani snuppede bronzen.

Søndag skal danske Julie Leth i aktion, når hun også deltager i disciplinen pointløb.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere