Avis: Riis sælger sit hold til Tinkov

Italienske La Gazzetto dello Sport mener at vide, at den russiske milliardær overtager Team Saxo-Tinkoff for mere end 50 mio. kr. - Saxo-Tinkoff afviser, at holdet er solgt

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup

Hvis man skal tro La Gazzetto dello Sport, så er Bjarne Riis på vej ud af cykelsporten.

Den italienske sportsavis kan i dag berette, at Riis har solgt sit cykelhold Team Saxo-Tinkoff til den russiske milliardær Oleg Tinkov, der i halvandet år har været sponsor på det danske hold.

Ifølge Gazzetto dello Sport er prisen for cykelholdet på lidt mere end 50 mio. kr.

Se også: Saxo-Tinkoff afviser: Vi har ikke solgt holdet

Ekstra Bladet har i dag uden held forsøgt at få bekræftet oplysningerne hos Bjarne Riis og hans presseansvarlige, mens overfor TV 2 afviser Team Saxo-Tinkoff, at holdet er solgt.

- Normalt går vi ikke ud og kommenterer på konkrete rygter, men i det her tilfælde vil jeg godt slå fast, at vi ikke har solgt til Oleg, siger kommunikationschef Allan Jørgensen til TV 2.

Se også: Tinkov vil stjæle Riis-stjerner

Ifølge La Gazzetto dello Sport skulle det være den igangværende undersøgelse hos Anti Doping Danmark, der skal have fået Riis til at ville trække sig ud af sporten og sælge sit hold.

Under Tour de France luftede Oleg Tinkov sin utilfredshed holdet, og da opstod de første rygter om, at Tinkov selv ville overtage holdet. Siden udtalte den russiske milliardær, at han ville danne sit eget hold og slyngede om sig med navne på ryttere, han ville hente til holdet, inkl. Tour-vinder Chris Froome og flere ryttere fra Team Saxo-Tinkoff.

Se også: Riis: Det er slut med Tinkov

Siden udelukkede Tinkov, at han ville fortsætte endnu en sæson som sponsor, og Riis udtalte bl.a. til Ekstra Bladet, at et fortsat samarbejde var udelukket. Nu kan det være, at der er opstået en helt anden mulighed ...

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere