Armstrong bakker op: Kyllingen rammer plet

Den detroniserede Tour-vinder genkender det billede, som Michael Rasmussen beskriver i sin bog 'Gul Feber'

Rasmussen og Armstrong på podiet sammen i 2005. Mon de udveksler doping-erfaringer? (Arkivfoto: AP)
Rasmussen og Armstrong på podiet sammen i 2005. Mon de udveksler doping-erfaringer? (Arkivfoto: AP)

Michael Rasmussen har udgivet en bog. Det ved de de fleste mennesker, der følger med i nyhedsstrømmen.

Men der er mange delte meninger om, hvordan alle de påstande og anklager, som Kyllingen fortæller om i sin bog, skal bruges.

Nogle hævder, at han kun udleverer folk for at sælge en bog, nogle kalder ham en stikker, mens andre tror på at det, der kommer frem i Kyllingens bog, kan være med til at rydde op i en betændt sport.

Se også: Overblik: Her er alle Kyllingens doping-bomber

Omtalen af bogen har også ramt udlandet, og selveste Lance Armstrong, der for et år siden blev afsløret som en systematisk gennemdopet cykelrytter, har også hørt om passager fra Rasmussens bog.

I et af sine yderst sjældne interviews fortæller Armstrong i et stort interview med Cyclingnews, hvordan han oplevede sine år i cyklingen med brug af doping, og hvordan han blev hevet med ind i det beskidte dopingmiljø.

I den første del af interviewet kommer amerikaneren ind på Kyllingens bog, og det, han har hørt fra bogen, stemmer overens med det, han selv oplevede i cykelsporten. Det siger Lance Armstrong i det eksklusive interview med Cyclingnews.com

- De sidste par dage har jeg læst de historier om Michael Rasmussen og hans ageren med (Rolf) Sørensen. Det var normen dengang. Jeg synes, han er 'spot on' (rammer plet, red.). Jeg ved ikke, hvad hans motivation er, det er lige meget, men han rammer plet, fortæller Armstrong.

Den episode, Armstrong referer til, er en passage fra Kyllingens bog, hvor Rolf Sørensen ved VM i Lissabon i 2001 præsenterede den dengang doping-uerfarne Rasmussen for kortison, som de to VM-danskere derefter tog sammen.

Se også: Michael Rasmussen: Rolf gav mig doping

I 2005 var Kyllingen en af Lance Armstrongs værste rivaler i kampen om Tour-tronen. Men efter en rædderlig enkeltstart måtte Kyllingen det år nøjes med en 7. plads, mens Lance Armstrong for syvende og sidste gang i karrieren stod øverst på podiet i Paris.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere