Firma afviser: Google bliver ikke Riis-sponsor

Firmaet, der skal livestreame mandagens cykelpressemøde, afviser, at Google er involveret i holdets fremtid

Foto: Tariq Mikkel Khan
Foto: Tariq Mikkel Khan

Selv om mandagens pressemøde om cykelholdet Team Saxo-Tinkoffs fremtid skal afholdes i Googles lokaler i London, betyder det ikke nødvendigvis, at it-giganten bliver ny hovedsponsor for Bjarne Riis' hold.

DR Sporten har erfaret, at Google bliver en del af det nye sponsor-setup. Men det firma, der skal stå for transmissionen af begivenheden, afviser, at der er noget om historien.

Se også: Medie: Google storsponsor for Riis

Marketingselskabet Shift Active Media har indgået et partnerskab med Google omkring Global Cycling Network, som via YouTube livestreamer pressemødet mandag eftermiddag.

Efter de mange spekulationer om Googles involvering i cykelholdet har Shift Active Media lørdag eftermiddag afkræftet rygterne på sin Twitter-konto.

- Vi bruger kun Googles lokaler af teknologiske årsager (live stream), det er alt, lyder den kortfattede besked.

Se også: Tinkoff og Riis afslører fremtid mandag

Shift Active Media har ikke været at træffe for yderligere kommentarer.

Hverken Googles landechef i Danmark, Peter Friis, eller kommunikationschefen Christine Sørensen, har villet kommentere rygterne om et Google-sponsorat over for tv2.dk.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere