Tosset Tinkov: Fuck dopingspørgsmålene

Den nyslåede ejer af Team Saxo-Tinkoff - Oleg Tinkov - gad ikke at høre et ord om doping på pressemødet i London mandag eftermiddag

Oleg Tinkov var sit sædvanlige, excentriske selv under mandagens pressemøde i London, hvor hans køb af Team Saxo-Tinkoff blev annonceret. (Foto: AP)
Oleg Tinkov var sit sædvanlige, excentriske selv under mandagens pressemøde i London, hvor hans køb af Team Saxo-Tinkoff blev annonceret. (Foto: AP)

LONDON (Ekstra Bladet): Selv om Oleg Tinkov er til fest og farver, så har han også markante holdninger – også af de mere kontroversielle slags.

For da snakken under pressemødet i Googles hovedkontor i London faldt på doping – og at hans kommende sportslige chef er en del af en undersøgelse – bød han hurtigt ind med et synspunkt.

Se også: Riis og Tinkov fejrer med vodka

For i hans øjne er doping fortid i cykelsporten.

– Ja, det er min ydmyge mening. Jeg kan ikke garantere det, men jeg har ikke hørt noget om det i det seriøse, professionelle felt.

– For 10 år siden og for otte år siden, javist. For fem år siden begyndte det at blive bedre, og jeg tror ikke, at der er doping i dag. Jeg er måske naiv, siger han.

Han er klar over, at Bjarne Riis er hovedperson i en dopingundersøgelse i Danmark, men han vil ligesom Riis ikke snakke om det.

– Hvis der sker noget konkret, må vi reagere. Så må vi respektere myndighedernes afgørelse. Men resten er spekulationer, siger Oleg Tinkov, der kommer helt i det røde felt, da han bliver spurgt til Tyler Hamiltons bog, hvor Hamilton skriver, at doping blev tolereret på hans daværende Tinkoff-hold.

Se også: Riis: Nu får jeg endelig tid til min kone og mine børn

– Det er noget bullshit. Det er noget, han siger – han vil sælge bøger.

– Glem ikke, at alle de gamle ryttere bare vil sælge bøger, så de kan tjene penge, siger Oleg Tinkov, der dog ikke har læst bogen.

– Hvorfor ville jeg læse sådan noget lort? Jeg er nævnt i mange bøger – jeg er ret berømt. Jeg har selv skrevet to bøger, hvad så? Jeg læser ikke meget, men når jeg gør, så er det noget ordentligt – ikke sådan noget lort.

– Jeg har nul-tolerance over for doping. Lad os stoppe her. Fuck dopingspørgsmålene, okay? Jeg bryder mig ikke om doping. Fakta er, at jeg har ejet cykelhold i tre år og været sponsor i to. Fem år med nul dopingsager. Nul dopingsager. Næste spørgsmål.

Den sidste sætning valgte det danske pressekorps dog at overhører, og hr. Tinkov lægger ikke skjul på, at han er tosset, da en journalist forsøger at minde ham om Bjarne Riis’ sag.

– Næste spørgsmål. Ikke flere om doping. Er du dum, eller hvad?

Se også: Ekspert om Riis-salg: Skidt for dansk cykling

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere