Riis sælger sit livsværk til Tinkov

Men danskeren fortsætter som sportsdirektør for den russiske rigmands cykelhold

Bjarne Riis sælger sit livsværk til Oleg Tinkov (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Bjarne Riis sælger sit livsværk til Oleg Tinkov (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Bjarne Riis har solgt sit cykelhold til den russiske rigmand Oleg Tinkov, men fortsætter selv som sportsdirektør for holdet.

Det har den tidligere Tour de France-vinder netop fortalt på et pressemøde i London.

- Det er en stor dag for mit hold. En dag, jeg har drømt om i meget lang tid. Jeg er glad for at kunne annoncere, at Oleg Tinkov er ny ejer af holdet. Oleg bliver ejer med øjeblikkelig virkning, og navnet ændres til Tinkoff Sports. Oleg ejer 100 procent af holdet. Han er eneejer, sagde Bjarne Riis, der har solgt 100 pct. af 'Riis Cycling' til den excentriske russer.

Se også: Tinkov: Fantastisk for Bjarne og mig

- Det er en fantastisk dag for holdet. Oleg køber holdet, og med de tilførte ressourcer kan vi lave et hold i verdensklasse. Ambitionen er at blive nummer 1 i verden, og den ambition håber jeg, at vi kan opfylde i de kommende år, sagde Bjarne Riis, der altså selv fortsætter som sportsdirektør på holdet:

- Jeg fortsætter som sportsdirektør i mindst tre år.

Tinkoff Credit Systems bliver hovedsponsor med Saxo Bank som sidesponsor.

Se også: Contador: Vi har begravet stridsøksen

Salget er på rygteplan anslået til at indbringe Bjarne Riis ca. 45 millioner kroner. Med salget er der ikke længere noget dansk cykelhold repræsenteret i den fineste division blandt de professionelle hold, World Tour.

Se også: Ekspert om Riis-salg: Skidt for dansk cykling

0 kommentarer
Vis kommentarer