Uheldig Matti om ny skade: Skide-ærgerligt

Et nyt uheld og skade har sat en stopper for Matti Breschels forårssæson - men han tror stadig på, at han kan komme stærkt igen

Matti Breschel er ærgerlig over at gå glip af sæsonens to største løb, men erkender, at styrt og skader er en del af cyjkelsporten. (Foto: Claus Bonnerup)
Matti Breschel er ærgerlig over at gå glip af sæsonens to største løb, men erkender, at styrt og skader er en del af cyjkelsporten. (Foto: Claus Bonnerup)

Matti Breschel må kandidere til at være Danmark uheldigste cykelrytter.

Efter flere år med strategisk dårligt placerede skader, er uheldet på ny ude efter Tinkoff-Saxo-rytteren.

Han har efter et styrt i Flandern Rundt pådraget sig en stor blodansamling i låret, der koster deltagelse i sæsonens helt store mål: Paris-Roubaix på søndag.

Se også: Styrt koster Matti Breschel deltagelse i Paris-Roubaix



Se også: Contador satte konkurrenterne til vægs

Selv tager han situationen med oprejst pande, selv om han lige nu har smerter i låret og har været nødt til at strege sæsonens to vigtigste løb.

- Selvfølgelig er man lidt nedtrykt oven på sådan en tur. Det er jo skide-ærgerligt.

- Efter at være kommet tilbage i fin form efter mit madras-styrt havde jeg set frem til at køre Paris-Roubaix - og også at have været med i finalen i Flandern.

- Men ellers har jeg det okay. Det er desværre, hvad der sker en gang imellem for dem, der tager chancer, siger Breschel, der håber, at trælåret kan lindres med en gang ultralyd.

0 kommentarer
Vis kommentarer