Sviner sit holds taktik: Latterligt pis

Alexander Kristoff var rasende over at miste en vigtig hjælper i går

En meget utilfreds nordmand efter gårsdagens bjergetape (Arkivfoto: AP)
En meget utilfreds nordmand efter gårsdagens bjergetape (Arkivfoto: AP)

- Jeg ved ikke, hvad holdets taktik var, men det var tydeligvis at slide flest muligt op. Jeg er irriteret på ledelsen. Vi havde en mand i udbruddet, men han blev hevet ned for at hjælpe med at trække i feltet. Jeg ved ikke for hvad, sagde en frustreret Kristoff efter etapen til Procycling.no.

han kunne ikke bruge forklaringen om, at Rodriguez jagtede bjergpoint, for nordmanden mente, at han kunne nøjes med at jagte de resterende point, som ventede på toppen.

Katushas hårde kørsel gennem dagen betød også, at holdet mistede deres russiske mester Alexander Porsev, da han ikke nåede i mål indenfor tidsgrænsen.

Se også: Bitter Fuglsang om styrt: Ham skal man passe på

Porsev var en vigtig mand i spurterne for Kristoff, og også af den grund var nordmanden rødglødende efter etapen.

- Det betyder en del for mig. Hvorfor skal vi ofre gode chancer for pis? Det er jo helt latterligt, skældte Kristoff.

Katushas ledelse fortalte til den norske hjemmeside, hvad formålet med kørslen var, men ville ikke kommentere Kristoffs udfald.

- Vi havde en plan om at lave et topresultat til Rodríguez, men en plan kan gå galt som i dag, eller den kan være fantastisk, som den var i går (I forgårs, red.), fortæller sportsdirektør Torsten Schmidt.

0 kommentarer
Vis kommentarer