Derfor kørte Fuglsang ikke fuld gas

Jakob Fuglsang ville gerne have testet benene på lørdagens enkeltstart, men måtte efter råd fra en behandler sadle om

En helt stiv venstre side forhindrede Jakob Fuglsang i at køre fuld gas på enkeltstarten. (Foto: Claus Bonnerup)
En helt stiv venstre side forhindrede Jakob Fuglsang i at køre fuld gas på enkeltstarten. (Foto: Claus Bonnerup)

PÉRIGUEUX (Ekstra Bladet): Det har været en hård tur rundt i Frankrig for Jakob Fuglsang.

Efter styrtet på nedkørslen fra Col de Palaquit har han kæmpet med enorme sår på kroppen og stive muskler, der ikke helt ville, som han selv ville.

Til lørdagens enkeltstart ville benene heller ikke. Jakob Fuglsang trillede i mål i tiden 1.15.14 - næsten ni minutter efter Tony Martin.

Se også: Mørkøv: Ingen tvivl om, at Tony Martin vinder  

Og det var der en grund til.

- Vores osteopat kiggede på mig igen i morges, fordi jeg var anspændt i hele den venstre side. Og han sagde, at jeg ikke skulle køre fuld gas. For så ville jeg smadre mig selv.

- Inden havde jeg egentlig tænkt mig at lægge rimeligt ud og så se, hvordan det går.

- Men jeg kunne mærke i venstre baglår og balle, at det ikke var helt 100 procent, siger Jakob Fuglsang.

Se også: Tony Martin før Tour-enkeltstart: Lettere at vinde i år  

Han fik endnu et hak i selvtilliden, da Sylvain Chavanel kort inde på ruten overhalede ham.

- Da Chavanel passerede mig efter 12 km, der tænkte jeg '12 km - to minutter. 54 km... Jeg håber ikke, at han kan holde den fart.'

- Heldigvis kom han ikke flyvende forbi, så jeg forsøgte bare at køre jævnt hele vejen.

Se også: En tosse på to hjul: Sådan er excentrikeren Tinkov  

I mål kunne han dog tillade sig at smile bredt. For nu resterer der blot 137,5 km til Paris, hvor han kan drikke sejrs-champagne med kaptajn Vincenzo Nibali. Og det er trods smerter lige til at holde ud for den danske rytter, der mere end normalt har været nødt til at bide bide tænderne sammen.

- Det har det virkelig - for at komme igennem. Sidste år var det at bide tænderne sammen for at ende i top ti. Og der er en væsentlig forskel. Men jeg er glad for, at jeg er kommet dertil.

- Forhåbentlig kan vi tage den med ro ind til Champs-Élysées, og så bliver der nok åbnet op og kørt fuld gas.

- Vi skal bare ordentligt igennem, siger Fuglsang.

0 kommentarer
Vis kommentarer