Cavendish droppet til VM

Supersprinteren Mark Cavendish er ikke i tilstrækkelig god form til at være med ved VM i Spanien senere på måneden

Mark Cavendis kom slemt til skade med skulderen på 1. etape af årets Tour de France - og det holder ham nu ude af VM. (Foto: Artopix)
Mark Cavendis kom slemt til skade med skulderen på 1. etape af årets Tour de France - og det holder ham nu ude af VM. (Foto: Artopix)

Spurtkanonen Mark Cavendish er klar nok til at køre Tour of Britain fra på søndag, men cykelrytteren kommer ikke med til VM på landevej, som bliver kørt i Spanien senere i denne måned.

Verdensmesteren fra 2011 er langt fra topformen, efter at han i juli måtte udgå af Tour de France efter et styrt på 1. etape.

Se også: Kæmpestyrt giver Degenkolb-hattrick

Derfor er Mark Cavendish ikke med i Storbritanniens VM-trup på foreløbig 14 ryttere, der blev offentliggjort torsdag, og som senere skal skæres ned til otte ryttere.

- Jeg kører i den kommende uge (i Tour of Britain), fordi det er det store løb i mit hjemland, og det ønsker jeg altid at støtte, når jeg kan, siger Mark Cavendish til løbets hjemmeside.

Se også: Video vækker opsigt: Har Giro-vinder motor i hjulet?

Sprinteren fra Omega Pharma-Quick-Step-holdet måtte opereres i skulderen efter sit styrt i Tour de France, og han kunne derfor heller ikke nå at komme med i Vuelta a España, der bliver kørt i øjeblikket.

Trods Cavendishs manglende deltagelse er der mange velkendte navne i Storbritanniens bruttotrup til VM.

Her er blandt andre Chris Froome, Bradley Wiggins og Geraint Thomas med.

0 kommentarer
Vis kommentarer