Italiensk VM-rytter taget for epo

Matteo Rabottini var inde i billedet til at køre VM for Italien senere på måneden, men nu er han helt ude på grund af doping

Matteo Rabottini fotograferet under Giroen 2012. Han vandt løbets bjergkonkurrence. Fredag blev han suspenderet på grund af en positiv dopingprøve. (Foto: AP).
Matteo Rabottini fotograferet under Giroen 2012. Han vandt løbets bjergkonkurrence. Fredag blev han suspenderet på grund af en positiv dopingprøve. (Foto: AP).

Enten er manden komplet idiot, eller også har han været slemt uheldig. Om det er det ene eller det andet, er endnu uvist, men det er en kendsgerning, at den italienske VM-rytter Matteo Rabottini 7. august afleverede en dopingprøve, der viste sig positiv for epo, og at han nu er sendt ud i mørket.

Offentliggørelsen af den positive prøve kom blot få timer efter, at den italienske landsholdschef Davide Cassani fredag havde udtaget Rabottini til bruttotruppen til VM i Spanien senere i september. Han kører for det italienske prokontinentalhold Neri Sottoli-hold, som ledes af Luca Scinto og Angelo Citracca.

Se også: Fuglsangs holdkammerat fyret for doping

Holdets troværdighed er i forvejen tyndslidt efter dopingsager med Danilo Di Luca og Mauro Santambrogio i hovedrollerne, så at den 27-årige klatrer nu også er knaldet i en dopingkontrol, gør ikke livet lettere for hverken Neri Sottoli eller italiensk cykling i det hele taget.

Epo har kunnet spores i en urinprøve siden 2000, hvorfor kun retarderede ryttere indtager det som i gamle dage, da man kunne dryppe det på sin mysli om morgenen uden at blive testet positiv.

Se også: UCI-chef til Riis: Stå frem

Mikrodosering er ifølge eksperter som Michael Rasmussen måden, hvorpå man kan snyde dopingkontrollen: Man indtager små doser om aftenen, som gør sin virkning og er ude af kroppen næsten morgen. Rytterne er fritaget for dopingkontrol i tidsrummet 23-06

- Det, der kan være problemet ved mikrodosering, er, at man kan ramme ved siden af, siger idrætsprofessor Verner Møller, som har skrevet adskillige bøger om doping.

Se også: Er bange for Armstrong: Derfor forsvarede McQuaid ham

- Rammer man en blodåre, så er epo'en hurtigt ude af kroppen igen, men stikker man sig i vævet, så vil man kunne teste positiv i længere tid.

- Derfor skal man være sikker på hånden, hvis man vil undgå at blive afsløret, siger Verner Møller.

Det italienske cykleforbund har erstattet Rabottini med Davide Formolo, som kører for Cannondale-holdet.

0 kommentarer
Vis kommentarer