Hushovd: Lykkelig for, at det er slut

Den norske folkehelt Thor Hushovd kørte sit sidste cykelløb med champagne i drikkedunken og lettelse over, at det efter 15 år som professsionel er slut

Thor Hushovd ved præsentationen af Giro-feltet i Herning i 2012. Ved hans side holdkammeraten Alessandro Ballan. I dag stoppede Hushovds karrieren. (Foto: AP).
Thor Hushovd ved præsentationen af Giro-feltet i Herning i 2012. Ved hans side holdkammeraten Alessandro Ballan. I dag stoppede Hushovds karrieren. (Foto: AP).
Følg Cykling

Så er det slut for 'Tordenguden' og 'Oksen fra Grimstad'. Norske Thor Hushovd har kørt sit sidste cykelløb, og en 15 år lang karriere med et utal af triumfer er forbi. Hushovd trillede i mål efter 195 kilometers væddeløb i Flandern, hvor Primus Classic Impanis-Van Petegem blev afviklet.

Bevæget, men lykkelig stod Hushovd af cyklen - muligvis lidt bedugget, idet staben på hans BMC-mandskab ifølge vg.no havde fyldt champagne i hans drikkedunk.

- Det er en mærkelig følelse, jeg står med nu. På en måde er det trist og følelsesladet, men under løbet indså jeg, at jeg samtidig er lykkelig for, at det er slut, siger Thor Hushovd på en lydfil, som hans BMC-mandskab offentliggjorde kort efter løbets afslutning.

Norsk cykelhelt siger farvel i dag

- Mange ting løb gennem mit hoved. Jeg er meget tilfreds med og stolt af min karriere. Det har været 15 gode år. Det havde været ideelt at stoppe ved VM, men da det ikke kunne lade sig gøre, er jeg glad for, at jeg stopper her. Belgien har altid betydet meget for mig, siger Hushovd.

Nordmanden har i karrieren vundet et verdensmesterskab og 10 etaper i Tour de France, hvor han også to gange har vundet den grønne pointtrøje. Han har desuden vundet etaper i Vuelta a España og Giro d'Italia.

Han har kørt for Crédit Agricole, Cervélo Test Team, Garmin og senest BMC Racing Team, hvor han de seneste to sæsoner har været holdkammerat med Sebastian Lander.

- Thor var min første værelseskammerat, da jeg kom til BMC, og jeg blev så hans sidste værelseskammerat. Det har været nogle gode år, og jeg er glad for at få lov til at køre med i hans sidste løb, siger Sebastian Lander.

- Han har altid været en kæmpe inspirationskilde for mig, et idol. Han er en stor rytter, og det havde været smukt, hvis han kunne være stoppet ved VM. Men han blev desværre ikke udtaget, og så synes jeg, at det er flot, at han vælger dette løb som det sidste.

- Løbet er et godt løb, selv om det ikke er så kendt. Men det kendetegner Thor 100 procent, at han vælger sådan et løb som sit sidste, for han har altid respekteret alle, der yder en indsats for cykelsporten, siger Lander.

Thor Hushovd sprinter sig til anden etapesejr

- Vi skålede fredag aften i champagne på hotellet, og det var alt i alt en rigtigt fin måde at slutte på for Thor. Det var en god oplevelse, siger Sebastian Lander, som nu selv kun har to løb tilbage på BMC. Hans kontrakt er ikke blevet forlænget, og han er derfor på jagt efter en ny arbejdsgiver.

Primus Classic Impanis-Van Petegem blev i øvrigt vundet af BMC-rytteren Greg Van Avermaet.

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.