Annonce:
Annonce:

Sort uheld koster Breschel top-placering

Et styrt på spejlglat vej på det værst tænkelige tidspunkt afskar Matti Breschel fra at køre finale i efterårsklassikeren Paris-Tours

Breschel under Post Danmark Rundt. Søndag sluttede hans sæson i Paris-Tours. (Foto: AP).
Breschel under Post Danmark Rundt. Søndag sluttede hans sæson i Paris-Tours. (Foto: AP).
Annonce:
Følg Cykling

Rytterne sejlede sine steder rundt på de smattede veje nær Tours i Frankrig, da det professionelle felt søndag afsluttede den europæiske sæson med det traditionsrige Paris-Tours, og desværre var formstærke Matti Breschel (Tinkoff-Saxo) en af dem, der betalte prisen.

15 kilometer fra mål røg en flok i asfalten, og Breschel var blandt dem, der blev bremset. Det skete netop, da han var i færd med at køre sig frem i feltet i positionskampen før de to knolde på rutens sidste 10 kilometer. Som det var tilfældet med de fleste styrtede ryttere i løbet, kom Breschel tilsyneladende ikke til skade, men det satte ham selvsagt noget tilbage i jagten på den prestigefyldte sejr.

Annonce:

I stedet holdt franskmanden Thomas Voeckler (Europcar) og Jelle Wallays (Topsport Vlaanderen), som havde angrebet fra kilometer 0, hele vejen til mål og krydsede stregen kun sekunder før det jagtende felt, hvor Breschel sad. Wallays vandt, da han relativt let spurtede fra Voeckler, mens belgieren Jens Debusschere (Lotto-Belisol) besatte tredjepladsen.

Tinkoff-Saxo satser på Breschel i fransk endagsløb

Matti Breschel sluttede som nummer 14 og kunne med god grund ærgre sig over, at endnu et uheld betød, at han ikke fik maksimalt udbytte af sin formidable form. Den sikrede ham for et par uger siden en fjerdeplads ved VM.

Også 20 kilometer fra mål skete et større styrt. Det skede, da en ledsagende motorcykel på uheldigste vis blev bragt i centrum, da chaufføren ved en pludselig indsnævring i vejen valgte at hugge bremserne i. Det resulterede i, at en stribe ryttere ramte motorcyklen og væltede. En rytter tog på bedste Lance Armstrong-facon turen ud over en pløjemark og vendte sikkert tilbage til ruten. Ingen kom alvorligt til skade, men flere ryttere blev sat håbløst bagud og sluttede altså deres europæiske sæson i grupettoen.

Nyt top-10-resultat af Matti Breschel

Annonce:

På næstsidste stigning angreb Voeckler ude foran ganske forventeligt, og han trak Wallays med sig, mens feltet buldrede fremad kun et halvt minut efter. Breschel var da hægtet af og var hjælpeløs i det højt opskruede tempo.

De to udbrydere holdt feltet stangen frem mod løbets sidste beskedne stigning, og det var til Voecklers og Wallays' fordel, at der i forfølgergruppen udspillede sig magtkampe, som forhindrede en effektiv jagt. Med halvanden kilometer til mål havde de to udbrydere næsten 40 sekunders forspring, og da stod det klart, at de ville nå til stregen alene.

Med Voeckler som lokomotiv strøg de mod stregen, og Wallays kunne uden større problem passere sin langt ældre modstander og sikre sig en fornem sejr.

Toptændt Breschel vil udnytte trætte konkurrenter

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det er rent hykleri og lugter langt væk af hævn
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: