UTRECHT (Ekstra Bladet): Selv 13,8 km kan føles lange.
Det forklarede Lotto-Soudals dansker Lars Bak, da han var kommet i mål efter 1. etape af årets Tour de France. Her blev han overhalet af BMC’s Rohan Dennis på de sidste km – men det registrerede han knap nok.
- Han fløj bare forbi mig.
- Jeg nåede ikke at tænke så meget. Jeg sprang fuldstændig i luften til sidst. Jeg er egentlig glad for, at vi er i gang nu og ser frem til dagen i morgen, siger Lars Bak.
Trodser regler: Rytter stiller alligevel til Tour-start
På søndagens 2. etape skal holdets sprinter, André Greipel, vise sit værd, og her kommer Lars Bak på fast opgave.
- Vi var ude at se på ruten – eller vi ville gerne have set de sidste 60 km. Vi blev stoppet af politiet, da vi kom ud på en motortrafikvej.
- Det var politiet ikke så glad for, og de truede med bøder og alt muligt. Så vi måtte pænt køre over marken for at finde cykelstien.
- Men vi så de sidste 10 km – der kan blive lidt sidevind. Det kan godt blive spændende, siger Lars Bak.
Stemmer fra feltet: Kom bare tilbage, Riis
Han forventer dog ikke, at det er ham og holdkammeraterne, der skal arbejde hele dagen.
- Der er en eller anden, der får førertrøjen, og det bliver nok ikke en fra Lotto-Soudal. Så vi må formode, at de tager teten og kontrollerer.
- Så er det sprinterholdene, der liner deres tog op. Og jo mere vi kan få trukket det ud, jo bedre for Greipel, siger Lars Bak.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.