Bet for Bjarne: Udskyder drømmen om eget cykelhold

- Jeg vil sige, at der er større sandsynlighed for, at det bliver fra 2018 og ikke 2017, siger Bjarne Riis om planerne for at lancere sit eget cykelhold

Hvad så, Bjarne? (Foto: Lars Poulsen)
Hvad så, Bjarne? (Foto: Lars Poulsen)

På et stort anlagt pressemøde på D'Angleterre i København i slutningen af februar lancerede makkerparret Bjarne Riis og Lars Seier Christensen et fælles projekt, der blandt andet gik ud på at skabe deres eget cykelhold.

Bjarne Riis fortalte, at planen var, at de allerede fra 2017 ville have et cykelhold klar til World Touren, men den ambitiøse målsætning ligner efterhånden en umulighed.

Riis håber at have et nyt World Tour-hold klar til 2017. (Foto: Lars Poulsen) Cykling - 25. feb. 2016 - kl. 14:55 Hemmelighedsfuld Riis: Jeg har en plan klar

Projekt 2017 kan snart udskydes, og drømmen om eget cykelhold hedder nu et år senere. Det fortæller Bjarne Riis selv i dag.

- Vi er ikke tæt på at melde noget ud i forhold til cykelholdet. Jeg vil sige, at der er større sandsynlighed for, at det bliver fra 2018 og ikke 2017,siger Riis til TV2

Det store problem for Riis/Seier er, at det endnu ikke er lykkedes at støve den ønskede hovedsponsor op, og uden en stor økonomisk pengemuskel fra et stort firma er der intet cykelhold i 2017, fortæller Riis.

Den forventede cykeholds-udskydelse behøver dog ikke nødvendigvis at betyde, at Riis ikke kan vende tilbage til sporten i 2017. Riis er blandt andet kædet sammen med det nye cykelprojekt, der er ved at blive stablet på benene i Bahrain, og selvom førsteprioriteten fortsat er at stå i spidsen for hans eget cykelhold, så vil Riis ikke afvise, at andet kan komme på tale.

Bjarne Riis og Lars Seier satser på at være tilbage i 2017 med et cykelhold (Foto: Lars Poulsen) Cykling - 25. feb. 2016 - kl. 13:23 Riis smider millioner: Klar til comeback i 2017

- Dermed ikke sagt, at der ikke også er mulighed for, at jeg gør noget andet. Så ville det måske være, at jeg blev ansat et sted. Men så ville det jo ikke være vores eget projekt. Der går jeg i øjeblikket og spekulerer på, hvad der mon er det rigtige for mig, lyder det fra manden, der fra 2000 til 2013 var ejer af sit eget cykelhold, inden han solgte det til den russiske rigmand Oleg Tinkov.

22 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere